My Photo

Contact

  • Email Address:
  • Website: http://www.unwired.dk

One-Line Bio

Jeg er partner i Seismonaut, et strategisk innovations- og konceptudviklingshus, hvor:
1. Vi kortlægger de nyeste teknologier, sociale medier og forbrugertendenser.
2. Vi rådgiver virksomheder og organisationer, der ønsker at forbedre konkurrenceevnen gennem innovation og nytænkning.
3. Vi transformerer ideer til banebrydende produkter og tjenester, der ligger i krydsfeltet mellem physical computing, social computing og experience design.

Jeg har tidligere været ansat som videnschef på Innovation Lab, med hovedansvar for indsamling af viden om fremtidens teknologier. Mit job bestod også i, konstant at eksperimentere med alle mulige (og umulige måder) at formidle og sælge den viden på. Jeg har således både stået for fremtidsmagasinet Xpector, fire årlige fremtidsevents, med NEXT som flagskibet og mere end 12 websites, med forskningsformidling på agendaen (se fx Vidensbanker.dk og Lab Confidential.

Biography

Hvad er Unwired.dk?

Fremtiden er en besættelse. Fremtiden er en attraktion. Fremtiden er en opfindelse.

Sådan ser det ud, når man kigger igennem teknologiens optik, hvor det at forudsige den næste store ting er en central aktivitet for alle ligefra gadget-o-maner til investorer til teknologer – til evangelister.

Det siges at journalisterne skriver det første udkast til historiebøgerne. Men de skriver også det første udkast til fremtiden: godt gemt i det daglige flow af aviser, magasiner, videnskabelige afhandlinger, konferencer, bøger og weblogs, findes artikler der kan læses som signaler fra fremtiden, signaler der fortæller os hvor vi er på vej hen, hvordan fremtiden kunne blive.

Det er alment kendt at vi lever i en tid med mange store udsving i politik, økonomi, samfund og specielt teknologi. Udsving, man normalt vil mene nødvendigvis er uforudsigelige; men det er de ikke. Tricket er at gentænke hvad teknologi er og hvad der gør udsvingene mulige – kun på den måde kan du forstå ”disruptive technologies”, som er det engelske ord om nedbrydende teknologier, der i starten virker ubetydelige og ufarlige, men som med tiden vender op og ned på de hidtidige teknologier og konkurrenceparametre og skaber helt nye markeder og måder at tænke på.

Fjernsynet, PC’en og Internettet er alle eksempler på teknologier, der i starten ikke blev taget seriøst af de store spillere, men meget hurtigt ændrede 180 grader på folks måde at arbejde, leve og tænke på. Teknologier i dag fungerer mindre som værktøj og mere som organismer, der indgår i et symbiotisk fællesskab med deres brugere. Den voksende lethed, hvormed vi kombinerer specifikke teknologier som wireless og sensorer, såvel som hele områder; biologi, nanoteknologi og informationsvidenskab, gør udsving mere sandsynlige. At mærke de udsving kræver en formidlers seismografiske hånd og ikke en analytikers kliniske øje.

Jeg synes altid det er interessant når man hører om en eller anden visionær idé uden at vide hvordan man kommer dertil. For at være en god futurist, skal man lide af en mild form for apophenia, dvs. den sygdom der gør at man forbinder og giver mening til tilsyneladende vidt forskellige ting. Kun på den måde, tror jeg, har man mulighed for at give et kvalificeret bud på hvad der venter os.

Min weblog kommer derfor til at beskæftige sig med mange forskelligartede ting indenfor digital kultur, pervasive computing, gadgets, forskning og nye opfindelser. Sådan må det nødvendigvis være når man gør et forsøg på at afdække en flig af fremtidens teknologi. En weblog er et genialt værktøj til formålet, for jeg kan umuligt følge med i alt og håber derfor interesserede vil kommentere og komme med egne bud på den næste store ting.