Motion, motivation og online communities

OK, jeg indrømmer det: min kære hustru forærede mig et medlemskab til Fitness dk i julegave. Jeg tog det som en pæn hentydning. Jeg har ellers motioneret flittigt de sidste mange år - primært løb, tennis og hobbyfodbold. Og med 10-12 timer foran skærmen i løbet af en typisk arbejdsdag er der en hel ræson i at få rørt korpuset.

Mit problem, og det meste af omgangskredsens problem var (og er) egentlig hverken mangel på tid, lyst eller penge, det er ganske enkelt motivationen det halter kraftigt med. Og her hjælper de traditionelle fitnesscentre absolut ikke til. Udover at deres bindingsperioder er decideret kundefjendske, virker det til at succeskriteriet for kæderne er at få flest mulige kunder til at signe op - IKKE at de rent faktisk motionerer. (Min personlige konspirationsteori er, at deres forretningsmodel kun hænger sammen, fordi en mindre procentdel rent faktisk kommer i centrene. Hvis alle medlemmer benyttede centrene, ville de være så overfyldte, at ingen ville komme.)

SATS kæden prøver at motivere sådan her: "Træn 2 gange om ugen 12 uger i træk og få en flot SATS drikkedunk". (!) Og Fitness dk lader helt andre om at motivere, ved at tilbyde foredrag med bl.a. Deepak Chopra og Chris MacDonald.

Mit take på hvordan man skaber motivation er ret enkel: det handler om mennesker og fællesskab. Det er her social media og web 2.0 kommer ind i billedet. Det handler også i stor stil om det samme: hvordan mennesker knyttes sammen via nye teknologier. Og fremtidens vindende fitness- og motionskoncepter er dem der formår at forene de to ting; motion og teknologi.

Vi har allerede set nogle gode eksempler på hvordan det kan gøres med NIKE+, der alene indenfor det sidste døgn har registreret 51322 løb og nærmer sig 40 million medlemmer. Et andet eksempel er naturligvis allestedsnærværende Nintendo Wii, den bedst sælgende spillekonsol i verden, som i løbet af foråret kommer med Wii Balance Board som i kombination med Wii Fit programmet efter sigende vil bruge mange af de samme community principper som NIKE+.

Det man kan udlede af to så succesfulde koncepter, der kombinerer motion med teknologiunderstøttelse er, at det virker ret godt. Det er stærkt motiverende, at man træner i fællesskab med andre, at man kan udfordre hinanden og at man kan holde ret præcist øje med sit fremskridt og sin udvikling.

Det seneste skud på denne stamme er faktisk et dansk koncept jeg er stødt på. Det hedder Hello Fitness og tanken er netop at motivere via nogle af ovennævnte principper.  Konceptet er, at det hele foregår udenfor, fordi man mener at oplevelsen der automatisk hører med når man træner i naturen - både sommer og vinter - er stærkt vanedannende. De tilbyder kun holdtræning. Udover holdtræning tilbyder Hello Fitness løbende fitnesstjek, hvor man får målt vægt, BMI, kondital - samt ugentlige coachingforedrag. Trænerne kaldes endda motivatorer...

Det mest interessant ved konceptet er dog, at det er bygget op omkring et online socialt netværk, hvor man altid kan følge sine venner, invitere dem til at deltage når man skal ud og træne, se hvilke hold vennerne deltager på osv. Man kan også dele sine mål med sin venner og se deres mål eks. "jeg vil tabe 5 kg inden 1. juli" eller " jeg vil kunne løbe 10 km på 55 min." Altså lidt á la NIKE +

Det skal siges, at jeg har ikke prøvet Hello Fitness og det findes endnu kun i København. Men umiddebart ser det ud til at være en god cocktail af åbenhed, fællesskab og social media. Dvs. motion, der motiverer. Det bli'r interessant at se om det er den slags innovative tiltag, der kan skabe lidt fornyelse i fitness-industrien, der allerede virker en smule konservative i deres forretningsforståelse og opbygning af kunderelationer.

Comments

[Andreas Johannsen]

Jeg er meget enig i det sociale som motivationsfaktor. Selv er jeg i et slæg, der træner til Berlin Marathon senere på året. Vi bruger en social træningslog — www.weendure.com — til at holde styr på vores træning, og på hinanden.

Det virker meget som om, man indgår en social kontrakt ved at eksplicitere, at man træner til et eller andet. På den måde bliver man holdt op på det mål af de andre i netværket. Den sociale kontrakt er meget mere effektiv til at holde en til ilden end interne motivationsfaktorer. Det interessante er at få designet træningsapplikationer (eller offline netværk) med en sådan arkitektur, at de understøtter denne kontaktsindgåelse bedst muligt.

[Christian Toennesen]

Og kunne sport version 3.0 maaske taenkes at hedde, taadaa, holdsport?!

Hvadenten du elsker eller hader at ro, skal du nok komme ud af fjerene hvis der andetsteds, klokken 6, staar 8 mennesker i regnvejr og venter paa dig. Det handler netop om sociale kontrakter (og sanktioner!), som Andreas siger.

Indroemmet, med holdsport har man dog ikke altid samme fleksibilitet som med individuelle besoeg i et fitnesscenter.

Ifoelge 'the undercover economist,' Tim Harford - og sikkert mange andre oekonomer - er vi som mennesker tilboejelige til gerne at ville goere 'gode' ting i fremtiden, men noget mindre entusiastiske naar det kommer til stykket i nuet.

Typisk vaelger folk en chokoladebar, hvis adspurgt om de oensker en saadan eller et aeble, naar giveren vel at maerke staar med dem i haanden. Spoerges der derimod om forsoegspersonen vil have en chokoladebar eller et aeble om en uge, saa er tendensen at folk siger, 'aeblet, tak.'

Det samme princip goer sig gaeldende mht pensionsopsparinger og sport.

'Loesningen' er altsaa at traeffe 'fornuftige' beslutninger i nuet og forpligte sig til at realisere dem i fremtiden. Her kan man saa forestille sig, at diverse teknologier kunne holde en 'to account.' Det kunne for eksempel ske ved at laegge sine traeningsplaner og reelle aktiviteter til offentligt skue og lade andre folk granske om man nu lever op til sine egne maal. Dvs. anlaegge et delt fundament for retten til at 'haane' og 'prale' - hvis Foucault frekventerede Fitness.dk havde han maaske fokuseret sine tanker omkring the panopticon paa dette omraade.

'The undercover economist' fortalte, at han benytter sig af en meget simpel, low-tech metode. Han har simpelthen udskrevet en $1000-check til en ven og bedt ham holde sig orienteret om, hvorvidt han dyrker motion hver dag. Dette sker blandt andet gennem opkald til andre venner og Tims kone. I tilfaelde af, at han ikke motionerer hver dag har vennen med overvaagningsjobbet faaet frie haender til at donere checken til en udvalgt NGO.

Saa er det pludselig ikke saa svaert at staa op om morgenen...

[Christian Schwarz Lausten]

@Andreas og Christian: Gode eksempler!
Og udover den sociale kontrakt som motivationsfaktor, er min erfaring, at en anden effektfuld motivator er at indtænke og indbygge både pisk og gulerods-elementer i de produkter og tjenester man designer.

Eksempel: (anekdote advarsel!)
På det gamle B&W værft skulle man for år tilbage informere alle arbejderne om sikkerhed på arbejdspladsen. Nu er værftsarbejdere temmelig hårdføre og ligeglade med den slags, men de var pisket til at lære om "hard helmet required" osv. Derfor lagde ledelsen en gulerod ind i den sikkerhedsvideo der skulle fremvises, så man var sikre på, at arbejderne så den helt til ende.
Guleroden var i dette tilfælde listige kvinder kun iført hjelm, som konstant blev krydsklippet med det vigtige, faktuelle indhold. Dermed sikrede man at hele videoen blev set til ende...

[Oliver]

Hvad blev der af at motion er sjovt og at det i sig selv er motiverende?

[Christian]

Hej Oliver - det kan du jo have ret i, men for mit vedkommende kræver det i hvert fald mere end den ene motivationsfaktor, at det er sjovt i sig selv - jeg vil også gerne have den sociale dimension med. Og hvis nye teknologier og medier kan understøtte det er jeg all game.