Unwired.dk

Guitar Heroes rocker ved forretningsmodellerne

Her gik jeg og troede Apples iTunes havde knækket koden for musiksalg- og distribution. Og deres 4 mia. downloadede tracks pr. 15. janur 2008 er selvfølgelig også ret imponerende. Men jeg er faktisk noget mere imponeret af statistikken for de to nyeste (og største) spilsuccesser i de senere år; MTV og Harmonix Rock Band og Activisions Guitar Hero III. Deres forretningsmodel er naturligvis salg af selve spillet, men i lighed med Apple har de også skabt en device -> service model, hvor download af musik er en integreret del af oplevelsen.

Kort fortalt handler begge spil om at man gi'r den fræs på el-guitar og for Rock Bands vedkommende også trommer, bas og vokal. Dvs. man køber simpelthen sammen med spillene plastikinstrumenter, der spiller (pun intended) sammen med konsollen. Lidt i lighed med Wii'en er det altså den håndgribelige, fysiske interaktion, der er killerapplikationen i spillet.

Men for nu at vende tilbage til device -> service fusionen, så kan man hente en lang række ekstra musiknumre ned, som man kan spille i spillet. Hvis man fx er træt af at fyre den af i bedste Slash-stil, så kan man købe en omgang Metallica. Det er blevet så populært, at Rock Band siden sin start har solgt 2,5 mio. ekstra sange, mens Guitar Heroes har solgt 5 mio. på blot to måneder!

Som MTVN Music Group's president Van Toffler har udtalt: "We live in a rough time around music where our audience struggles to pay $20 for a CD but don't hesitate to pay $50 for a game. The notion to pay 99 cents or $1.99 to have a song and repeatedly play with it apparently isn't a big hurdle."

Jeg tror vi ser en gryende tendens her, som vil blive kraftigt forstærket i de kommende år, hvor pladeselskaber får sværere og sværere ved at få solgt hele albums, og i stedet laver distributionsaftaler med computerspilsproducenter. Jeg tror også, at forklaringen er ret enkel: ved at få lov til at udleve sin indre Jimi Hendrix bliver det enkelte musiknummer til mere end blot et stykke musik - det bliver en mulighed for selvudfoldelse og en oplevelse af at være musikeren selv - og hvem vil ikke være villig til at betale premium priser for det!?

(I øvrigt er der som altid også "free" modellen, når det gælder Guitar Heroes):

Hat tip til AdGoodness.

Web 2.0 og Wall Street

Web 2.0 and Wall Street
Peter Bloom, Managing Director, General Atlantic LLC
William H. Janeway, Vice Chairman, Warburg Pincus

Flere og flere sensorer bruges på Wall Street, der kan registrere små bevægelser på aktiemarkederne. Børsmæglere benytter stort set alle computere til automatiske handler. Gennemsnitstiden for aktiehandler er faldet betydeligt pga computere:

9000 milisekunder for fem år siden. 30 milisekunder i dag.

Der er faktisk ingen forsinkelse på aktiehandler i dag, hvilket giver et ekstremt effektivt marked.

Web 2.0 kan lære af Wall Streets hundredeårige transaktions- og informationssystemer. Mange af de massive pengebeløb Wall Street har tjent i løbet af de mange år, er, udover sprut, kvinder og baseball billetter, blevet brugt på ikke konkurrerende forskning indenfor it og aktiehandelssystemer.

Goldman Sachs og Morgan Stanley er rollemodellerne indenfor disse systemer. Deres succes er i høj grad bygget på overlegne systemer, der sikrede dem konkurrencemæssige fordele i aktiemarkedet.

The Big Fourteen er the family indenfor aktienhandel. Det er ovenstående og firmaer som JP Morgan etc. De sidder på 95 % af al aktiehandel i hele verden. De er afhængige af at være ekstremt hurtige for at købe de aktier de ønsker. Den effektivitet og hastighed kan de kun opnå via computersystemer. Det betyder også at mængden af aktier i hver handel er også faldet betydeligt de senere år. For når det er computere der handler, kan man sagtens gå helt ned til 400 aktier per handel, hvorimod det samme antal for få år siden var knap 40.000 stk.

Tim O'Reilly laver en sammenligning mellem Google AdWords og aktier. Hvor folk handler adwords som aktier, udfra udbud og efterspørgsel-princippet. Det er også svært at prissætte den rigtige pris på adwords.

Wall Street har vist hvor langt ned man kan nedbringe forsinkelser (latency). Peter Bloom laver en sammenligning med Netflix, som de senere år har nedbragt tiden for postordrebestilte dvd'er. Men de er under pres pga. internettet og online-køb. Dvs. folks forsinkelsesaccept er nede på 1 time!

Peter Bloom: thek valueinvestors.com ud - kollektiv kuratering (udvælgelse) af aktier, hvor almindelige mennesker stemmer på aktier de mener vil gøre det godt på baggrund af oplæg. Hvornår kommer vi til at se kollektiv kuratering indenfor healthcare og forbrugsvarer?

Børn og business

Et par episoder indenfor den sidste uge, har gjort mig opmærksom på, at det massive mediefokus vi for tiden oplever indenfor internet, ideer, iværksætteri osv. smitter af på børn og unge.

En god bekendt fortalte mig forleden, at hans 9 årige søn og hans kammerater har fundet på en ny leg  i skolen. De lægger filmklip op på YouTube og konkurrerer om, hvem der kan få flest hits. Filmklippene kan være alt lige fra Nintendo Wii stunts til skjulte optagelser af kammeraterne (som i øvrigt fint kan kombineres).

Anden episode var da jeg i sidste uge overhørte en diskussion mellem tre 12-13 årige knægte. En af dem spurgte de to andre om de vidste, hvad MySpace tjente penge på. Den ene svarede, at det gjorde de ikke, hvortil den tredje replicerede, at "deres forretningsmodel er da annoncer".

Begge episoder er interessante. Først og fremmest fordi det er vildt fascinerende, hvad (nogle) børn går op i i dag. Jeg mener, da jeg var 8-12 år gammel var det skolegården, fodbolden og C64'eren der trak. Ikke hvordan man skaber virale marketingseffekter og gennemskuer forretningsmodeller.

Jeg tror på mange måder børns interesser kan aflæses på som seismografers udsving. Og hvis det holder stik, vil vi i de kommende år se tendensen forstærket, med det resultatet, at alderen for de entrepeneuriske aktiviteter falder. Det handler naturligvis om, at produktionsværktøjet er blevet allemandseje og brugervenligt (webapplikationer og gadgets), mens råmaterialet er digitalt og dermed ekstremt fleksibelt (video + billeder). (Bonustip: det kommende Adobe Remix til online videoredigering og Fauxto som er online-photoshopping.)

Opmærksomhedsøkonomien har fået fat i kraven på os alle - specielt de yngre generationer - og det kommer til at kunne mærkes i de kommende år i ekstrem grad.

Gratis konference om nanoteknologi

Jeg vil lige gøre nano-interesserede besøgende opmærksomme på Smallscapes - en konference og udstilling om nanoteknologi. Fokus er at holde en introducerende konference om det, der af mange kaldes den næste industrielle revolution. Mange, særligt yours truly, må nødtvungent indrømme, at de ikke har heeelt styr på de der dværgstørrelsesopfindelser, der vælter ud fra alverdens laboratorier as we speak. Det råder vi bod på den 1. juni, hvor man hele dagen, ganske gratis og aldeles live, kan følge med i konferencen og blive en smule klogere.

Konferencen er arrangeret af Innovation Lab i samarbejde med iNANO og NaNet. Førende internationale profiler vil give deres bud på fremtidens nanoteknologi. Oplev bl.a. Jim Murday, direktør for det amerikanske ”National Nanotechnology Initiative”, Mark Welland, leder af Nanoscale Science Laboratory ved Cambridge University og Ralph Cavin, Vice President i Semiconductor Research Corporation. Se programmet på www.innovationlab.dk/smallscapes.

Det hele foregår den 1. juni, kl. 10.00-16.30, ved at gå ind på www.innovationlab.dk og klikke på Free Livestream.

Chris Anderson's Long Tail

The Long Tail er et bud på hvilke principper den nye økonomi arbejder ud fra, kontra den gamle økonomi. Hvordan udnytte internettets dynamik til at forbedre salg, prismodeller, forretningsmodeller?

Chris Anderson fortæller i indledningen, at han har en økonomisk baggrund, hvilket altid er den hammer han banker problemernes søm ned med.

Han bruger meget sin blog lige nu, til at diskutere materialet til sin nye bog om netop The Long Tail. Han vil fortælle lidt om de mange spørgsmål, der er om indhold og hvilke perspektiver nettet giver.

Lawrence Lessig's Re:MixMe

Hvad sker der med fremtidens rettigheder? Kan vi bevare den frihed vi gennem årtusinder har haft til at remixe viden, politik og kultur? Hvad betyder den nye teknologi for ophavsrettigheder?

Re:MixMe
Lawrence Lessig, Professor of Law, Stanford Law School
Hør den efterfølgende snak mellem Cory Doctorow og Lessig her.

[Disclaimer: den her var rigtig svær at liveblogge. Superhurtigt og meget anderledes måde at præsentere på. Ved hjælp af slides med kun et eller få ord på gennemgik han sin tour de force om ophavsrettigheder.]

Remix temaet er fantastisk cool, men ideen er ikke ny.

Vi har altid gjort det. Lande har remixet, viden er remix, politik er remix og virksomheder remixer.

Computerspillere som brands

Tro det eller la' vær', men gutten her har faktisk tjent flere hundredetusinde dollars på at nakke monstre og modstandere i computerspilsturneringer verden over. Nu er jeg godt klar over at flere og flere håbefulde ungersvende prøver lykken af som professionelle spillere, men det nye med Jonathan Wendel er, at han starter sin egen merchandise serie op. Fatal1ty hedder den, i første omgang med tshirts og shorts, mens det første motherboard med hans navnetræk er allerede på trapperne.

Læs hele interviewet fra Mercury News her. Hvor selve konceptet med at computerspillere bliver brands á la Michael Jordan og Michael Schumacher også diskuteres:

"Wendel wants to exploit his status as one of the planet's highest-paid computer game players to turn a geek obsession into a spectator sport in the United States. Along the way, he's pursuing the same sponsorships and celebrity branding deals as many a high-profile professional athlete."

Jeg er sikker på at vi indenfor en overskuelig fremtid vil opleve de første computerspilturneringer, hvor billetten købes over Billetnet og teenagerne får virtuelle autografer.