Så har vi taget hul på den digitale side af bryllupsforberedelserne. Den side du er havnet på kaldes en "weblog" eller bare "blog". Det er en sammentrækning af ordene "web" og "log" og er en slags online-logbog. I denne blog vil vi samle vores tanker, indfald og udfald(!) omkring brylluppet - både før og efter. Vi synes, at bloggen er det perfekte redskab til at lade dig følge (og blande dig i) forberedelserne på allertætteste hold.
Vi vil her komme omkring store og små spørgsmål som: Hvad er Projekt Husly? Hvem får toastmastertjansen? Er der overhovedet nogen, der gider holde polterabend? Bliver rygning forbudt til festen? Kommer Tina Turner og underholder?
Disse og alle de spørgsmål som du kan komme i tanke om, håber vi at få mange af. Under hvert indlæg er der nemlig et kommentarfelt, som alle kan skrive i. Det håber vi, at du vil benytte dig af. På den måde kan vi og andre få glæde af dine spørgsmål og kommentarer.
Hele ideen med BryllupsBloggen er nemlig at have et sted, hvor vi kan udtrykke, hvor meget vi glæder os til brylluppet, festen og dagen. Den glæde vil vi meget gerne dele med dig, og vi håber du er med på den. Så velkommen på blogvognen.
Kære Maria og Christian
Endnu en gang TUSIND TAK for den flotte og -layout- og konvulutmæsige - dybt utraditionelle invitation til at deltage i jeres ægte skabs indgåelse! Vi glæder os bare så meget!
Også til lykke med den lækre web-site.
Kærligste hilsener
Gunhild og Ove
Posted by: Gunhild og Ove Kollerup | 02-07-05 at 23:15
Kære Maria og Christian
Så er vi returneret til DK efter 3 uger i Sydfrankrig, hvor vi har fortrængt alt om, at vi har en datter der snart skal giftes!!!!!!!!(høm) Så nu kan det nu godt være vi skal til at vende tilbage til virkelighedens verden! Men det ser ud til I har styr på det, så der er jo ikke umiddelbart grund til stress fra vor side !!!!
Det er en rigtig sjov idè med denne side, - vi nåede slet ikke at få den åbnet før vi tog på ferie, så det er en fin måde lige at blive "opdateret" på.
Kærlig hilsen
far og mor / - sviger
Posted by: Mogens og Minna K. Nielsen | 24-07-05 at 16:57
Hej igen !
Jeg glemte lige en ting. Da jeg kiggede på billederne af lejlig-
heden, tænkte jeg, at det jo egentlig er nogle FINE farver der er på væggene, - så det med at male, kunne vel egentlig godt vente til I får bedre tid !!!!!!!(he-he-ha-ha)
sviger/mor
Posted by: Minna Nielsen | 24-07-05 at 18:09
Kære Maria & Christian
Kære kommende naboer!!!
Tak for den fede invitation til jeres bryllup! Vi vil meget gerne komme og glæder os.
Kærlige hilsner fra Mette og Poul
Ps. Personligt er jeg meget spændt på om du Maria sammen med farmand tar Nordeuropas længste tur op af et kirkegulv eller I korter den af og tar smutvejen...
Knus fra Mette
Posted by: Mette og Poul | 02-08-05 at 19:13
Kære Maria og Christian.
Hjertelg tak for den sjove, festlige indbydelse. Jeg vil meget gerne komme og glæder mig meget.
Kærlig hilsen,
Anna-Lis
Posted by: Anna-Lis | 09-08-05 at 08:37
Ja, jeg har da virkelig også haft mine ovevejelser om, hvorvidt far og jeg kan gå taktfast hele vejen op, dvs. 80 meter! Men da Christian og jeg havde samtale med Sabine (præsten) var der ingen tvivl - hun ville absolut ikke høre tale om, at vi sku' ta' smutvejen.
Men på den måde har vati og jeg også mulighed for at få kontrol over eventuelle blinkende og fugtige øjne inden vi når op til alteret - smart ikk'?!!
Posted by: Maria | 16-08-05 at 19:14