Da vi for nogle måneder siden begyndte at kigge os om efter et sted at holde festen, opdagede vi at det ikke var helt nemt... 2. pinsedag ringede vi rundt til 20-25 steder i Århus og omegn - her var meldingen ens overalt: optaget! Det er åbenbart kotume blandt gifteklare folk at booke alt i miles omkreds 1½ år før brylluppet.
Vi overvejede i desperation en kort overgang at leje Mols Linien, men heldigvis foreslog en ven at vi lejede Århus Studenterhus nyåbnede lokaler i den gamle Toldbod ved havnen. De har fornyligt restaureret toldboden med respekt for den gamle bygnings arkitektur. Det er der kommet nogle rigtigt flotte lokaler ud af, og det er der festen kommer til at stå.
Vi har desværre kun et par billeder af Toldboden udefra, men som man kan se er det en imponerende bygning.
Et andet billede af Toldboden. Her kan man se Århus Domkirke i baggrunden - blot et par hundrede meter derfra.
På kortet kan man se hvor henholdsvis Domkirken og Toldboden ligger - markeret med de blå prikker. Man kan også se kortet i fuld størrelse hos Krak.
Comments