Efter 2 timer, et par svedeture i prøverummet og ca. 2 liter rindende koldt vand lige ned i svælget, stod jeg i en brudekjole, som var perfekt. Det var en utrolig oplevelse (lady in red), faktisk en smule ubeskrivelig.
Efter besøget med veninderne nåede rygtet om en perfekt brudekjole et par dage senere hjem til de to gamle i Møldrup - den skulle godkendes! Godkendelsen fandt sted i nogenlunde tavshed og måske med et par blinkende, halvfugtige øjne (jamen, den er virkelig også flot)! Mor mente selvfølgelig, at brudekjolen skulle foreviges og valgte derpå at knipse løs i forretningen. En noget chokeret designer måtte se sit design mangfoldiggjort i papir.
Når nu min kære mor alligevel har taget billederne, skal du næsten have lov til at se dem, selvom det er lidt imod traditionerne. Du skal bare klikke videre for at se den fine kjole (det gælder selvfølgelig ikke for dig det her, Christian...)
Comments