Jeg har i noget tid holdt øje med udviklingen indenfor "Participatory Journalism". Dvs. deltagende journalistik. I USA har det gennem et årti være udbredt at sende hjemmevideooptagelser ind til tv-stationerne, i håb om at score kassen. Det er en ærlig sag at gøre det på grund af penge, men der er også eksempler på rendyrket idealisme, som i tilfældet med Rodney King videoen fra LA, hvor hele racismedebatten for alvor blussede op.
Den deltagende faktor ses også mere og mere, nu hvor selv 8-årige har kameratelefoner. Folk over hele verden tager billeder af lommetyve og spritbilister og sender dem hurtigere ind til dagbladene, end de kan nå at sige "cheese".
Det er altså blevet nemmere at være "hverdags-journalist" og jeg tror ikke kun det er pga. de digitale kommunikationsmåder, jeg tror i lige så høj grad at det er et spørgsmål om folks mentalitet. Vi har lyst til at deltage, vi har lyst til at præge og ændre verden. Førhen var vi nationer af iagttagere, nu er vi langsomt ved at blive en nation af deltagere. Kan det ikke også være en af forklaringerne på blogging fænomenet? Eller hvorfor folk har lyst til at bygge et online-leksikon som Wikipedia?
Et temmelig nyt fænomen går en tak længere. OhmyNews er en sydkoreansk opfindelse. Newsweek skriver om fænomenet, hvor befolkningen selv står for mange af nyhederne. Man bliver aflønnet alt efter om ens artikel bliver godkendt af redaktørerne. På den måde har avisen reportere overalt i landet. Der er på en almindelig dag godt 750.000 brugere på avisen og mange af dem skriver små nyheder fra lokalområdet.
Det er et spændende koncept, som jeg tror meget på. Brugerinddragelse er hot i disse tider og jeg tror også det betyder noget for journalistikken.
Comments