Det er den her artikel, der er skyld i det: Microsoft's Worst Nightmare i Business 2.0.. Efter at have læst artiklen var jeg sikker i min sag - Mozillas Firefox browser er et eksperiment værd. Så siden middagstid i dag har jeg kørt Firefox, og har det faktisk rigtigt godt med det.
Artiklen er ikke særlig lang, men overraskende overbevisende. Firefox's slogan: "Take back the web" er intet mindre end genialt. Især når man som jeg holdte stand mod Explorer helt indtil version 4.0. Jeg forudser seriøse problemer for Microsoft i de kommende år. Longhorn kommer først i 2006 og indtil da kan Firefox blive en vægtig modstander, i spørgsmålet om hvilket vindue vi bruger ud mod internettet.
Og som artiklen meget rammende konkluderer:
And this time around, there's no rival corporation for Microsoft to crush -- just millions of PC users downloading Firefox.
Hvad angår Firefox som browser, kan jeg kun opfordre til at få installeret ildræven ASAP. Det er et rigtigt godt værktøj, ca. dobbelt så hurtigt til at loade sider som Explorer og så er det enormt flot designet. Adware, spyware og pop-ups fjerner den helt uden at man lægger mærke til det. Og når en mediefil skal afspilles, starter den ikke en ekstern player op, den afspiller bare filen med sit eget indbyggede program. Lækkert og gennemført!
Den kan iøvrigt hentes her i version 1.0, som er en preview release - den endelige udgave kommer i november.
Comments