Annalee Newitz fra The Electronic Frontier Foundation, fortæller om hvordan sex ofte har drevet den teknologiske udvikling fremad.
Hun lægger ud med at berette om camouflageteknologier, der har skjult det egentlige formål med teknologien. F.eks. vibratorer der kom frem i starten af 1900-tallet. I starten var de i øvrigt dampdrevne(!). Vibratorerne blev solgt som massageapparater, men blev naturligvis lige så ofte brugt til mere sanselige formål.
Hun springer videre og fortæller om de første hjemmevideoapparater. Betamax-apparaterne gjorde det for første gang muligt at sidde hjemme i stuernes privatsfære og se porno. Videomaskinerne drev i høj grad videoindustriens udvikling.
Porno på internettet startede med ascii pornograffi. Se f.eks. "Meredith in the morning" på www.asciipr0n.com. (Som efter Newitz's mening er et af de vigtigste værker i internetponografiens historie.) Der var ikke hurtige forbindelser nok til at putte billeder på nettet og teknologien var heller ikke klar til det.
Newitz mener porno har været med til at sikre udviklingen indenfor anonymitet på nettet og at det derfor er en god ting: "Today's porn tools are tomorrow's human rights protections".
Set fra en europæisk synsvinkel, synes jeg Newitz ryger ud i hegnet her. At antage at anonymitet er lig bedre menneskerettigheder, holder efter min mening ikke. Det er tydeligt at hele problematikken omkring privacy issues præger amerikaneres opfattelse af teknologi. Det kunne også tydeligt høres på spørgsmålene til Jones og Heathcote omkring RFID teknologien.
Comments