Så er turen kommet til det sidste indslag jeg fik blogget fra Les Blogs. Jeg nåede desværre ikke Doc Searls indlæg, der skulle afslutte dagen, pga. en tidlig flyafgang fra Cité de les blogs - Paris. Læs min vurdering af paneldebatten nederst i posten.
Paneldebat: Traditional Media Strikes Back
Deltagere:
Yann Chapellon, Frankrig, Le Monde
Neil McIntosh, UK, The Guardian
Jochen Wegner, Tyskland, Focus Magazine
Pierre Bellanger, Frankrig, Skyrock, Skyblog
Intro: hvad sker der når traditionelle medier begynder at bruge weblogs. Dvs. henviser til dem, redigerer dem selv, bruger dem som kilde osv. osv.
Tal og statistikker bliver vist og bliver brugt til at argumentere for hvor hurtigt voksende blogverdenen er.
Wikinews og OhMyNews bliver hevet frem som eksempler. Ventura County Star, Meme Orandum, The New York Times Annotated og 10x10 er andre eksempler på hvordan traditionelle medier udnyttes af og udnytter digitale medier.
The Guardian lægger ud:
Blogging siden år 2000.
10 mio. pageviews om dagen.
Har lavet Election2005 blog i England. Flere tusinde kommentarer, hvilket har virket rigtig godt for Guardian. (”Trods verdens kedeligste valgkamp”)
De har kaldt det for The Blair Watch Project…
Focus Magazine fortsætter:
6 mio. offline læsere af Focus Magazine.
100.000 weblogs i Tyskland.
Stats der viser hvor meget blogs vokser i Tyskland.
Redigerede weblogs fra mainstream medier i Tyskland er ca. 25 stk. blandt aviser, 5 blandt erhvervsblade.
Det er stadig ikke særlig stort i Tyskland. Primært pga. en manglende ”killerblog”, som Instapundit på tysk. Den første store blog er spreeblink.de og er i dag nummer 14 på listen over mest læste blogs.
Wegner mener at eliten i Tyskland er anti-teknologiske, dvs. de har ikke taget nettet til sig. Og når man har at gøre med en reputation-orienteret kultur, så er det et problem.
Der er mange nørder i Tyskland, der blogger, men ikke nogen mainstream-kendte.
En af fordelene ved blogs er, at de ikke er journalistiske og dermed kedelige. De er derimod etisk grænsesøgende, hvilket gør dem interessante og ”farlige”.
I løbet af den kommende tid, vil vi se tyske bladhuse starte ikke-journalistiske blogs op.
Le Monde Interactif:
Det ledende franske nyhedssite.
De opfordrer deres abonnenter til at blogge på deres site. De er meget positive omkring blogging og indtil videre har deres eksperiment været en god oplevelse.
(Min kommentar: Han var ikke superinspirerende og dårlig til engelsk.)
Skyrock/Skyblog:
En radiostation, der lader lyttere oprette weblogs.
9 mio. unikke gæster om måneden. 1,8 mio. aktive blogs. Mellem 3-500.000 indlæg om dagen. Startede tjenesten i 2002.
Spørgsmål til Pierre fra Skyrock: Hvordan opdrager I jeres brugere?
Pierre: vi har et sæt retningslinier vi beder dem om at overholde. Vi har også en cybercop, der er et link på alle sider. Falder man over noget ”snavs”, kan man klikke på det og udfylde en formular hvor man forklarer hvad man har set.
Vi bruger altså både prævention og moderation. Og med så mange brugere er der meget arbejde.
Spørgsmål til Le Monde:
Hvordan fungerer det med jeres blogging?
Yann fra Le Monde: Folk betaler for at have en blog hos os. Man kan have annoncer på sin blog og vi deler overskuddet med 50/50. (Igen, Yann’s fantastiske franske engelske, giver en del forvirring og morskab blandt publikum. Tilsat en del sjove kommentarer på den konstant rullende backchannel chat i baggrunden.)
Diskussionen går nu meget på, hvor grænsen går mellem moderation og censur. Det er helt tydeligt, at de gamle medier har svært ved at give ordet 100% frit på deres weblogs. Det betyder, at de meget hurtigt ryger ind i en form for blogging Stasi, hvor de hindrer folk i at udtrykke sig.
Men det er naturligvis svært, for hvad gør gamle medier, der lader folk blogge i deres regi? De har jo stadig ansvar for, hvad der står skrevet på deres site. Det betyder, at det gamle medieparadigme har store problemer med det nye medieparadigme.
(Min kommentar: Alle de ovenstående eksempler, er eksempler på hvordan traditionelle ikke skal slå igen. Det var meget tydeligt, at de kæmper en desperat kamp for at sikre at folk bliver i deres regi. Målet er at låse læserne fast i et afhængighedsforhold og midlet er desværre blogs, der tilbydes til læserne, som så kan blogge i mediets regi. Det betyder også, at de gamle medier på en eller anden måde får ejerskab over det indhold læserne (nu skribenterne) kreerer. Det er ret usmageligt og, efter min mening, bestemt ikke den måde fremtidens medier bør se ud på.
Alt i alt giver det et indtryk af et officielt, gammelt Europa, der stadig er langt tilbage hvad angår forståelsen af digitale medier og kultur. Det er muligt, at man har unge fremadstormende udviklingsfolk i mediehusene, som forstår og har lyst til at omfavne digitalitet, men ledelsen hænger i bremsen - akkurat som i plade/filmbranchen.
En snak under konferencen med Jason Calacanis fra Weblogs.inc, afslørede, at han bestemt ikke har tænkt sig at sælge til den første og bedste venture kapitalist, selvom beløbet er højt. Han siger han elsker branchen højt og at hans ambition er at skabe fremtidens mediehus, et syndikat, der kommer til at slå Rupert Murdoch af pinden. Noget siger mig, at manden måske kan nå langt derop - især fordi de gamle medier gi'r ham et kæmpe forspring.)
Dejlig blog du har her, men jeg tænkte på om du vidste om eventuelle message boards , der dækker de samme emner talte om her ? Jeg vil virkelig gerne være en del af online-fællesskab , hvor jeg kan få feedback fra andre kyndige mennesker , der deler samme interesse. Hvis du har nogle forslag , så lad mig det vide. Kudos !
Posted by: search engine optimization vancouver | 13-01-12 at 02:38
Dette design er utroligt ! Du sikkert ved, hvordan man holder en læser underholdt. Mellem dine vid og dine videoer , var jeg næsten flyttet for at starte min egen blog (godt , næsten ... Haha !) Fantastisk stykke arbejde . Jeg nød virkelig , hvad du havde at sige, og mere end det, hvordan du præsenteret den. For cool !
Posted by: oh canada | 21-01-12 at 04:23