INDEX er en international designfestival i København. Ifølge direktøren Kigge Hvid er ambitionen, at København skal være det samme for design, som Cannes er for film.
Nu har INDEX afsløret topnomineringerne til de 5 priser á 100.000 euro, der bliver givet til efteråret. Der er fem kategorier: Body, Community, Home, Play og Work. Det er stærkt underholdende læsning og meget interessant.
Eneste halvsure opstød er, at jeg synes der er lige lovligt mange ældre designs, der bliver hevet op af posen.
Dean Kamens iBot mobility system er fra 2002 og Linux er tudsegammelt. Samtidig kunne man måske godt have begrænset antallet af nomineringer. Det ser ud som om næsten alt der er blevet prisbelønnet de sidste 5-10 år er kommet med. iPodden har vundet sin andel af designpriserne og Google ligeså.
Meget af forklaringen på nomineringerne af de gamle og kendte usual suspects, er sikkert at det er en nystiftet pris, der har behov for PR værdien og dermed kan nå længere ud.
Men jeg vil ikke ligge skjul på, at det er klart mest interessant med cutting-edge projekter som LifeStraw fra danske Torben Vestergaard. Opfindelsen er et 25 cm langt sugerør, som indeholder to stykker tekstil, der, når man suger vand op, filtrerer urenhederne bort. Derefter ledes vandet gennem et kammer, der slår bakterier og parasitter ihjel. LifeStraw er ekstremt billigt og kan uden problemer holde et år. Det er bæredygtigt design, enkelt og knasgenialt!
Anyway, tjek listen ud, det er som sagt ret interessant - og godt at se Danmark er vældig godt repræsenteret (måske INDEX er en smule biased her...?)
Jeg synes klart tendensen med at nominere dansk design kvalificerer til et separat surt opstød. Hvor INDEX er low i credibility, må det/de dog siges at kompensere vel i kategorien popsmart. Jeg er heller ikke betaget af måden de organiserer deres dokumenter på - det er da lidt pudsigt, at de alle hedder "untitled" og leveres i .doc-format.
Posted by: Christian Tønnesen | 22-05-05 at 17:46
Enig. Når man uddeler verdens største priser i design, kræver det virkelig, at man har rygdækning på hjemmefronten i alt hvad man laver. Dvs. dårligt designede hjemmesider, program, tryksager osv. skal være i orden.
Det skal blive spændende at se om de holder hele vejen hjem, eller falder igennem...
Posted by: Christian | 24-05-05 at 20:33
Hmm er nogen anden har problemer med billederne på denne blog læsning ? Jeg prøver at finde ud af, om det er en problem på min ende , eller hvis det er den blog. Eventuelle forslag vil være meget værdsat .
Posted by: search engine optimization vancouver | 12-01-12 at 23:39
Da jeg oprindeligt kommenterede jeg klikkede på " Underret mig, når nye kommentarer er tilføjet" afkrydsningsfeltet , og nu hver gang en kommentar tilføjes jeg får tre e-mails med det samme kommentar. Er der nogen måde man kan fjerne folk fra denne service ? Takket være en masse!
Posted by: oh canada | 21-01-12 at 06:10