Jeg vil lige gøre nano-interesserede besøgende opmærksomme på Smallscapes - en konference og udstilling om nanoteknologi. Fokus er at holde en introducerende konference om det, der af mange kaldes den næste industrielle revolution. Mange, særligt yours truly, må nødtvungent indrømme, at de ikke har heeelt styr på de der dværgstørrelsesopfindelser, der vælter ud fra alverdens laboratorier as we speak. Det råder vi bod på den 1. juni, hvor man hele dagen, ganske gratis og aldeles live, kan følge med i konferencen og blive en smule klogere.
Konferencen er arrangeret af Innovation Lab i samarbejde med iNANO og NaNet. Førende internationale profiler vil give deres bud på fremtidens nanoteknologi. Oplev bl.a. Jim Murday, direktør for det amerikanske ”National Nanotechnology Initiative”, Mark Welland, leder af Nanoscale Science Laboratory ved Cambridge University og Ralph Cavin, Vice President i Semiconductor Research Corporation. Se programmet på www.innovationlab.dk/smallscapes.
Det hele foregår den 1. juni, kl. 10.00-16.30, ved at gå ind på www.innovationlab.dk og klikke på Free Livestream.
Comments