For tredje i år streg har jeg været kurator på Innovation Labs Nordic Exceptional Trendshop. Det er en af de rigtigt sjove og interessante opgaver på labbet. Jeg mener, hvor tit har man mulighed for at invitere nogle af de mest interessante og visionære mennesker rundt omkring i verden direkte hjem på kontoret?
I disse dage er det endelige program ved at falde helt på plads. Vi har i år udvidet antallet af talere til hele 12 styk, og inddelt dagen i fire sessioner: Slipstream Making Design, Inventions, Play og Us. Henrik Føhns, der fornylig atter har sat sig i sædet som redaktør på P1s Harddisken, er vores konferencier og vil med kyndig hånd skabe den røde tråd gennem dagen.
Hele pointen med NEXT er at skabe de bedste forudsætninger for nytænkning og innovation. Det gør vi ved at bombardere aller sanser med indtryk. På konferencen er det tanker og teorier der gælder, og på den kæmpe udstilling lige ved siden af, er det hands-on og snak med opfinderne, der tæller.
Mød bl.a. Jane McGonigal, der lige af MIT Tech. Review er blevet kåret som en af verdens 35 mest innovative mennesker under 35 år. Hun er spildesigner af Alternate Reality Games og har bl.a. designet I Love Bees - reklamestunt for Halo 2. Opskriften består i, at blande det virtuelle og det virkelige, med nye teknologier og leg, tilsæt en god historie og voilá: så har man ARG, et utroligt kraftfuldt koncept, der kan bruges indenfor markedsføring, spil, kunst, design, innovation osv. Jeg vil helt sikkert vende tilbage til emnet, men ellers kan man læse Janes glimrende ph.d. lige her.
Charles Leadbeater er også med på dagen. Hans påstand er enkel: kreativitet opstår i kollaboration. Han er ofte brugt som rådgiver og futurist af Tony Blair, når han sætter det lange lys på og vil vide hvad der sker på sigt. Han er tidligere journalist på Financial Times og er kåret som en af verdens top-tænkere af konsulenthuset Accenture. Derudover bruger han mere og mere tid på We-Think, tanken om at de tidligere kunder vil selv - og lige så vigtigt: kan selv. Han er i færd med at skrive en bog om emnet, som kan hentes kvit og frit i et draft lige her.
George Dyson er søn af Freeman Dyson, en af de helt store amerikanske tænkere og videnskabsmænd. Dyson bliver ofte præsenteret som historiker blandt fremtidsforskere. Han løb som lille rundt på Princeton University og legede om benene på folk som Von Neumann og Turing tilbage i 40'erne og 50'erne. De mænd revolutionerede verden ved at forske i a-bomben om dagen og opfinde pc'en om natten. Jeg har tidligere hørt et af hans foredrag og det er en stor oplevelse at få en fornemmelse af den stemning og entrepenørånd, der herskede dengang. Man kan høre et af hans foredrag på IT Conversations.
Andre spændende personer, der kan nævnes er:
- Lucy McRae, body architect hos Philips Design - link
- Colin Bulthaup, partner og opfinder hos Squid Labs - link
- Anthony Dunne, professor og leder af Interaction Design på Royal College of Art - link
- Kevin Slevin, skaberen af AreaCode og PacMan spillet i New Yorks gader - link
- Eugene Polzik, professor og forsker i teleportation (!) - link (cached side, desværre)
- Vuk Cosic, leder af den slovenske interaktionsdesign festival og digital kunstner - link
- Christopher Bauder, berlinsk opfinder og DJ - link
- Louise Skyggebjerg, direktør på Danmark Tekniske Museum og ekspert i den danske opfinder Jacob Ellehammer - link
Der mangler blot lige et par enkelte navne på listen som jeg vil vente med at offentliggøre lidt endnu.
Jeg glæder mig super meget til konferencen og alle de fede talere, så jeg håber I vil være med til at sprede det glade budskab rundt omkring. Tjek i øvrigt de nyeste opdateringer på bloggen: next.typepad.com
Howdy ! Jeg kunne have svoret jeg har været til denne side før, men efter kontrol gennem nogle af de indlæg jeg indså, at det er nyt for mig . Ikke desto mindre , jeg er helt sikkert glad for at jeg fandt det, og jeg vil være bog - mærkning og kontrol tilbage ofte !
Posted by: search engine optimization vancouver | 13-01-12 at 02:18
Hello there ! Ved du , om de gør nogen plugins til at beskytte mod hackere ? Jeg er kinda paranoid om at miste alt hvad jeg har arbejdet hårdt på. Nogen forslag ?
Posted by: oh canada | 21-01-12 at 04:18