Wow. Songza er et helt nyt mashup, der kombinerer lækkert, superenkelt og glatbarberet interfacedesign med musiksøgning. Men modsat Last.fm (som jeg bruger hver dag) kan man her søge efter præcis det nummer man vil høre. Det virker absolut bedst med internationale kunstnere, eftersom Songza piggy backer på sites med musikvideoer eller demo'er. Og det er ikke der danske kunstnere er overrepræsenteret. Er man fx fan af Shubberne, bliver man nok lidt skuffet, hvorimod Jack Johnson er en sikker vinder. Er man cool med den lidt blandede kvalitet er det en lækker app.
Bagmanden er i øvrigt søn af Jef Raskin, Apple Macintosh'ens stamfader. Aza Raskins firma hedder Humanized og har specialiseret sig i applikationer, der bygger på Jef Raskins sympatiske designfilosofi om Humane Interfaces, der meget enkelt kan opsummeres i "It's Not Your Fault".
Jeg kan se de bl.a. har lavet Enso - et productivity tool til Windows, der vist ligner Quicksilver til Mac'en. Hvis det bare er tilnærmelsesvist ligeså godt, kan jeg kun anbefale det. Det letter dagligdagens mange timer foran skærmen.
Comments