Man kan i dag, fredag, vælge mellem fire spor. Jeg har valgt Consumer Behaviors-sporet, hvor den første keynote handler om "Consumer Trends Across the World". Det er egentlig lidt svært at vælge for det er nogle ret fede spor de har sat sammen. Det er heldigvis helt legalt at shoppe lidt.
Keynoten holdes af Reinier Evers, Founder, Trendwatching.com, som mange måske kender fra det ekstremt populære nyhedsbrev han sender ud engang om måneden (de har 160.000 abonnenter!!).
Han lægger ud med at dissekere trends. Hvad skaber trends og hvad gør dem trendy? Han gennemgår casen www.happyshrimp.com, som er et hollandsk firma, der opdrætter rejer i det vand et nærliggende kraftvarmeværk opvarmer.
Når man trendwatcher skal man passe meget på om ens holdninger/meninger/vurderinger beror på ens profession eller ens ægte indblik i almindelige menneskers hverdag.
Evers beder folk elaborere på Happy Shrimp konceptet. Hvad kan man gøre for at gøre det endnu mere hipt og interessant? Folk foreslår at de skifter navn eller laver restauranter direkte ved vandet.
Man har ikke tid til at trendwatche i det daglige, men når først man får en trend serveret kan de fleste mennesker videreudvikle og forbedre den. Så det er hvad vi skal prøve i løbet af de næste 40 minutter
Definitionen på en trend: "A manifestiation of something that has "unlocked" or newly services an existing consumer need, desire, want, calue."
Når man taler om trends er det også utroligt vigtigt ikke at tro den gælder for alle. Ikke alle gider skabe, ikke alle er en del af Generation C. En trend der rammer nogle er helvede for andre.
Trends er en måde at blive inspireret i den daglige innovation. Evers benytter lejligheden til et lille rant omkring alle lande og byers ønske om at være de mest innovative.
Trends kan bruges til alt ligefra en vision, forretningsplan og marketing.
Overflødighed er en kraftig trend ligenu. Folk vil af med alt deres lort; smide det ud eller opmagasinere det.
Transparancy Tyranny - alting er gennemskueligt og folk lurer lynhurtigt negative produkter og dårlig markedsføring. Kritiske forbrugere og anmeldere, nøjes ikke blot med at skrive deres holdninger. De fotograferer (hummers) og filmer (negativt indslag om insekter hos Starbucks på You Tube) deres kritik.
Hvad er værdien i en oplevelse? Er det at man rent faktisk oplever det, eller er det at man kan fortælle andre om det?
Evers viser en række personaliserede produkter. En dukke der laves så den ligner dig, personlige kuffert tags og en Jessica Simpson sang, hvor man kan få sit eget navn sunget i sangen.
Status Devaluation handler om at vi alle stræber efter statussymboler, men ikke har råd. Dvs. vi kan besøge www.curbed.com og diskutere penthouse lejligheder og vi kan nu også leje superdyre smykker.
Planned Scarcity handler om virksomheder der lægger begrænsning på sine produkter for at gøre dem mere værd.
Er der en global kultur? Evers mener det ikke, der er stadig kæmpe forskel på lande. Men vi har bestemt en global konsumerismekultur. Vi køber de samme brands og produkter verden over.
Evers bruger lang tid på at gennemgå alle de fænomener og trends, der dækkes ind af Online Oxygen. Dvs. den trend, at flere og flere bliver afhængige af online-forbindelse (her føler jeg mig lidt ramt ;-)) Der er tonsvis af ekstremt segmenterede communities og teknologier der knytter den virkelige og virtuelle verden sammen.
Som trendwatcher tænker man hele tiden på hvad det næste er. Hvem har tænkt på Web 4.0? Evers foreslår, at det måske kunne være, at vi føler mere for den virtuelle verden end den virkelige. At vi hellere vil bo i det virtuelle end i det virkelige.
Generation C - Content handler om deltagelse og at skabe. Alle os i salen er vokset op i en tid, hvor vi kunne kunne læse, se og modtage. Nu handler det om at give, skabe.
Generation C - Cash er næste step. Nu vil unge ikke bare skabe for sjov længere eller anerkendelsens skyld. Nu vil man tjene penge på det man deltager med. Se næste år efter tjenester, hvor man i stigende grad kan tjene penge på det man laver. Der vil udspille sig en kamp om at finde de rigtige brugere, dem der kan skabe noget der er fedt.
Men samtidig er der også en trend, Evers har døbt Hobbynomics. Dvs. de der synes det er fedt at skabe for statusens skyld. Trenden hænger altså sammen med Status Skills.
Evers runder af med at sige, at alting peger mod CustomerMade tendensen. Alt hvad han har gennemgået, går i sidste ende mod at åbne op og samarbejde med kunderne/brugerne. Man kan læse mere om den konference om CustomerMade Innovation Lab og O'Reilly holdte i foråret.
Meget sympatisk runder Evers af med at nævne alle de glimrende gratis sites, hvor man kan finde trends andre har samlet for os:
- www.influxinsights.com
- www.agendainc.com
- www.trendcentral.com
- www.jcreport.com
Fed præsentation, flotte sites og en veltalende Reinier Evers.
Recent Comments