Unwired.dk

Min nye virksomhed: Seismonaut

Kort før sommerferien stemplede jeg og to af mine kollegaer fra Innovation Lab ud af gadgetfabrikken for sidste gang, for at starte for os selv. Det er bl.a. derfor bloggen her har lidt en krank skæbne det sidste stykke tid. Der har ganske enkelt været max drøn på og al energi er blevet kanaliseret ind i vores nye projekt. Resultatet er Seismonaut.

Navngivning er nærmest en videnskab og vi gik ret grundigt til værks. Flere hundrede forslag blev langsomt skåret ned til få. Kriteriet var et navn, der rummer vores mission, er velklingende og indeholder en god historie. "Seismos" betyder jordrystelser og "nautes" skipper på oldgræsk, hvilket er virksomheden i en nøddeskal. Vi registrerer de svage rystelser indenfor nye teknologier, medier og forbrugertendenser, der på sigt fører til jordskælv og ændrer på den måde vi normalt tænker og agerer. Vi identificerer de rystelser det er værd at holde øje med og hjælper virksomheder til at reagere på dem med de rigtige produkter, tjenester og løsninger. Vi kalder os et strategisk innovations- og konceptudviklingshus.

Sammen med vores supertalentfulde grafiker, Mads Jensen, har vi skabt en visuel identitet, der forsøger at det hele i ét logo. En spændende udfordring. Om det lykkedes? Døm selv.

Jeg satser på at få blogget mere her på kanalen i den kommende tid, samtidig med, at jeg også blogger på Seismonauts blog. Der foregår det hele på engelsk - og man kan fx hoppe over og læse om Anders Mogensens tur til Nigeria og de første konkrete erfaringer med OLPC'en (One Laptop Per Child projektet) og se billeder af den vi har på kontoret. Vi er ret sikre på vi er nogle af de første i Danmark, der har fået en at eksperimentere med, bl.a. fordi vi har landet flere internationale opgaver relateret til projektet. Men mere om det en anden dag.

Squid Labs - fremtidens værksted

Skal man finde Squid Labs er GPS udelukket. Google-mapper man adressen finder man godt nok vejnavnet og området, men det er stadig langt fra nok til at finde deres bygninger. Vi havde lejet en bil for at finde ud til lab'et og det kom til at koste mange telefonsamtaler med squid lab'eren Brian Warshawsky, at finde stedet.

Squid Labs ligger på en nedlagt naval air base. Det er et enormt stort og øde område, fyldt med kæmpe hangarer, lagerbygninger og delvist smadrede barakker. Alting er dækket af beton og asfalt. Deres kontor og værksted er indrettet i kontroltårnet for basen. For et år siden havde et filmstudie restaureret og indrettet bygningerne, så alle el installationer, toiletfaciliteter osv. er tiptop. Til al held for Squid Labs gik studiet konkurs og de kunne overtage bygningerne for ca 4 måneder siden.

Brian Warshawsky er vice president i Potenco - en Squid Lab spinoff virksomhed, som laver strømenheden til OLPC projektet. - og giver os turen rundt i faciliteterne. Der er billeder på Flickr.

Squid Labs er en sammensat enhed af nogle af de mest lyse hoveder, der er udklækket fra MIT de senere år. Saul Griffith og Colin Bulthaup startede det for få år siden og det er siden vokset til et spændende mix af 30 meget forskellige folk, både softwareingeniører, dataloger, nanoteknologiske forskere, maskiningeniører, designere osv. Pt. har de en række kommercielle projekter i gang, hvor Potenco er et af dem. Derudover Instructables.com, howtoons.org, intelligent reb og avanceret Kitesurfing udstyr. Brian forklarer, at flytningen og struktureringen af Squid Labs har taget en del mere tid, end forventet, men at der snart kommer en række endnu fortrolige ting ud af lab'et.

Overalt, hvor man kigger, ligger der cool extreme sportsudstyr, avancerede lasercutter maskiner, 3d printere og skabe fyldt med Georg Gearløs dimser. De har anskaffet sig en gammel bus med logo på siden, så de alle kan tage på kitesurfingture sammen. I kontroltårnet er der en fantastisk udsigt over San Francisco Bay og hele militærbasen. På en kæmpe landingsbane ved siden af bygningerne tester Saul en ny kite og skateboardkombination ud, iført masser af sikkerhedsudstyr.

Jeg tror på mange måder Squid Labs viser vejen for fremtidens produktionsfaciliteter. Rapid prototyping og produkthacking er nøglen til alt hvad de laver - kombineret med en umættelig nysgerrighed. Via det communitydrevne Instructables får de nye ideer og spotter samtidig talenter til virksomheden. En stor del af deres arbejdstid bruger de på social entrepeneurship og social responsibility projekter á la Potenco og howtoons. Og så er arbejdsglæden og det lystbetonede ekstremt meget i fokus. (hvilket fadølsanlægget i kontroltårnet også understreger. Det er nok i øvrigt (og forhåbentligt) det eneste flykontroltårn af den slags i verden...)

I verdens digitale smørhul

Fra Boston til the Bay Area. Fra East Coast til West Coast. Ikke blot er vejret forrygende, man siger også 'dude' og 'awesome' på umiskendeligt Beavis and Butthead'sk.

Vi er havnet i Palo Alto, der for de uindviede er en del af Silicon Valley og befinder sig en smule syd for San Francisco. Lagde ud med et besøg på IDEO - en af de første designvirksomheder, der for alvor tog den brugerdrevne tilgang til sig, med alt hvad det indebærer af etnografer, antropologer, video og rapid prototyping. Sjovt nok udspringer metodologien af den skandinaviske "participatory design" tradition, som bl.a. Pelle Ehn og Susanne Bødker står faddere til. Det fortæller IDEO ikke så meget om - til gengæld er de bedre til branding end Bødker & Co.

Men branding er trods alt ikke det eneste de mestrer. Kreativitet, diversitet og brainstorming er grundpillerne i deres designfilosofi og deres lokaler emmer af den filosofi. Lige da vi kom ind af døren, stødte vi på Tom Kelley, IDEOs grundlægger. Som fan var det ret cool... ;-) Den bedste indgangsvinkel til IDEO er i øvrigt at læse Kelleys to bøger; the Art of Innovation og Ten Faces of Innovation.

Fra IDEO gik turen videre til den danske pionérforpost, Innovation Center Denmark, som er Udenrigsministeriets forsøg på at skabe en dansk pipeline til de rare mange Venture Capital midler, Palo Alto flyder over med. Det var interessant at få mere at vide om de muligheder Centeret giver danskere, der gerne vil rykke ind i dalen. Hvadenten det er knaster eller kontor, man er ude efter er der en mulighed der. Det er noget bl.a. Atomistix har benyttet sig af. For at få adgang til VC-midler er det for mange investorer et must at man har en adresse i området. Det hænger naturligvis sammen med VC'ernes kontrolfikserethed og det dertilhørende nærhedsprincip. Det var i øvrigt interessant at høre, at Non Disclosure Agreements (beskyttelse af ens idé) ifølge folkene på centeret, er et dødt fænomen i Palo Alto. Det er en mentalitet man ikke kommer langt med. Det kan anbefales at drysse forbi deres (meget ministerielle) hjemmeside, hvor der faktisk er flere interessante artikler.

Dagen rundede af med et besøg hos Institute for the Future og en kop kaffe med en ven af huset, Alex Pang, der er forskningsdirektør på instituttet. Stødte også på Jane McGonigal, der lige er blevet ansat som Alternate Reality Gaming designer og som vi havde besøg af på NEXT2006. Alex sidder lige nu og arbejder på en bog med titlen The End of Cyberspace. Ræsonnementet i bogen er, at 'cyberspace' som begreb ikke længere giver mening. Alting er i stigende grad always on og connected. Når alt er på internettet er cyberspace ikke længere et sted vi besøger, men det sted vi bebor.

Nå, det var en længere gennemgang af dagen, der ikke lader en 7.klasses fristil om lejrskoleturen noget tilbage. Det må derfor også være passende at runde af med et: "alt i alt var det en spændende dag."

Test af 100$ laptoppen

Boston er kold på denne tid af året. Der ligger snebunker overalt, men heldigvis er vi ankommet sammen med den første spæde forårssol, som, mens vi er her, får gjort et godt indhug i sneen.

Walter Bender, director for One Laptop Per Child, er første programpunkt. På Innovation Lab er vi så småt gået i gang med planlægningen af en konference i foråret 2008 med arbejdstitlen Friendly Technology. OLPC projektet er oplagt og det er derfor ekstra interessant at mødes med Bender. Følg i øvrigt med i udviklingen på arbejdswikien: http://wiki.laptop.org/go/Home

OLPC computeren har om ikke andet, så i hvert fald sejret på det pr-mæssige plan. Det er en kraftfuld mediehistorie at ville forære laptops til alle børn i udviklingslandene. Bender fortalte, at de første testresultater fra demoprojektet i Ecuador er begyndt at tikke ind, og det er meget lovende. Alt på computeren er open source og 'hackable'. Det læringsteoretiske afsæt er Piaget og Seymour Paperts konstruktivistiske tilgang til tilværelsen, hvor al læring skal erfares via hands-on øvelser og trial-and-failure. Meget de samme tanker som LEGO læner sig opad.

Overalt i OLPC's lokaler står de små grønne laptops. Der er noget dyre-agtigt over dem, som de står rundt omkring med antenneørerne strittende op i luften. Skærmen er i gråtoner, men fantastisk skarp, selv i direkte sollys. Strømenheden er endnu ikke valgt, men de arbejder på at tilbyde forskellige løsninger, ligefra solceller til optræksenheder á la Potenco. Tastaturet er indtil videre kun på engelsk, men det skal også være på nationalsprogene. En udfordring, ifølge Bender, er, at fx et land som Nepal alene har 45 sprog...!

Vi fik demonstreret TamTam, et musikprogram, som lader børnene spille musik på computeren med et hav af instrumenter. Et problem i den henseende er, at de fleste midi-instrumentlyde er copyrightede og derfor må de i gang med at lave alle lydfilerne fra bunden af. Perspektiverne er ret interessante, når man tænker på den kulturmusikalske 'empowerment', der ligger i, at børn med ét kan skabe deres lokale musiktradition i et delevenligt og distribuerbart format. (Jeg spår en massiv udvikling i verdensmusikken de kommende årtier.)

Bender fortalte, at de har indgået et samarbejde med Electronic Arts omkring udviklingen af en særlig non-profit udgave af Sim City, som går ud på at børnene kollaborativt skaber et samfund, med byråd, valg og hele det demokratiske pivtøj. Meget cool måde at skabe demokratiprocesser på i et udviklingsland, der aldrig har haft valgret. Demokrati som en trojansk virus, der smugles ind via computerspil.

En anden ret interessant ting ved OLPC er, at de lige nu har opslået en stilling som Director of Peripheral Development. Bender forklarede, at de ser OLPC projektet som en glimrende måde at skabe udvikling i billige, lavenergi teknologiske produkter, der både kan bruges i forbindelse med laptoppen, men også af alle andre. Han nævnte skabelsen af oplagte produkter som en 100$ projektor, en 10$ dvd-afspiller osv. På en måde minder det lidt om iPod modellen, som også har skabt en underskov, eller et økosystem om man vil, af relaterede produkter, hvor ingen af parterne kan undvære hinanden.

Der er mange flere fascinerende og fantastiske perspektiver ved OLPC, som er værd at gøre opmærksom på, men det må vente til en anden gang. Jeg er dog, trods tidligere skepsis, blevet overbevist om, at det er et visionært og muligvis utopisk projekt af denne støbning, der kan rokke ved den digitale og økonomiske kløft, der befinder sig omkring syd for Middelhavet og ned. Som Bender igen og igen gjorde opmærksom på, handler det ikke om at alle børn skal have en computer; det handler om at give alle børn adgang til læring og viden, så de kan hjælpe deres land på vej ind i det 21. århundrede.

Som et lille NB, skal det tilføjes, at Bender også kunne bekræfte det, der svirrer mange rygter om på nettet, at laptoppen også kommer i en kommerciel udgave på et eller andet tidspunkt. Og det kunne faktisk godt gå hen og blive en succes, for den er faktisk dagens laptops overlegen på flere punkter.

US round trip

Sidder i en luksusliner bus på vej mod Boston. Bussen har fri wifi opkobling (!) hvilket faktisk er ret utroligt. Ikke blot fordi det er første gang jeg sidder i en bus med internet, men også fordi det ikke koster ekstra bucks og kræver lange indtastninger af password og WEP nøgler.

Jeg har tilbragt ca et døgns tid i New York og har dermed omtrent en uge tilbage af årets tur til USA. Starten af turen har været glimrende. New York har været et ekstremt koldt bekendtskab, der har krævet en del ture på starbucks og undergrundskaffebarer for at holde varmen.

Mødtes med en gammel bekendt i dag. Mark Hurst, stifter af Good Experience Live ejer af Creative Good. Hørte lidt om hvad der sker i hans verden for tiden og fik afprøvet hans stamsted - en brasiliansk café.

Besøgte derefter bl.a. Apple butikken på 5th Avenue. Altid en fantastisk oplevelse. De har om nogen tænkt på brugeroplevelser i alle leder og kanter. Da min rejsemakker Anders købte en iPod nano, hev han blot fat i en omvandrende ekspedient, der købte kortet gennem en mobil kortterminal og spurgte om det var i orden, at han blot emailede kvitteringen. Det tog i alt 1 min. og Anders bypassede dermed kassekøen. Hvis andre butikker tænkte i tilsvarende koncept, ville der sikkert ryge den del flere varer ud af butikken på en crowdet lang lørdag.

Rundede af med et møde med Eric de Fontenay, som er stifter af MusicDish og en temmelig indflydelsesrig kommentator i musikindustrien. Eric er taler på næste Innovation Lab konference; Knock Knock: the Future of Music og har lovet at give den danske musikindustri et sundt spark i skridtet og tips og tricks til hvordan man forstår den digitale tidsalder.

Og dermed slutter dagen altså i en wifi udstyret bus på vej mod Boston, hvor vi i morgen bl.a. skal mødes med Walter Bender, executive director for One Laptop Per Child projektet og Carlo Ratti, director på SENSEable City forskningsprogrammet på MIT, som også gi'r en rundtur på MITs Media Lab. Stay tuned for more...

Black Sheep

Via Tveskov så jeg lige, at Black Sheep snart har premiere. Taglinen (som alle jo ved er forrygende vigtig for en films gennembrud ;-)) lyder: "There are 40 million sheep in New Zealand AND THEY'RE PISSED OFF!"

Den new zealandske film handler om en række genetiske fåre-eksperimenter i bedste Dr. Moreau stil. Eksperimenterne går helt galt og kickstarter en forrygende serie af splatterbegivenheder, med får som blodtørstige superdræbere(!) Hvis du synes plottet lyder en smule lamt (undskyld), så er det vist helt på sin plads. Til gengæld er jeg ret sikker på fredagsunderholdningen er reddet.

Når jeg skriver om Black Sheep her, er det fordi hovedrollen spilles af min gode ven Nathan Meister (ham til venstre). Og hvorfor ikke bidrage med lidt viralitet til løjerne, så den nanopromille af indtægterne Nathan får, øges blot en smule. Da jeg var sammen med Nathan i sommers, fortalte han i øvrigt, at det kræver vældig meget method acting at spille hysterisk angst, når (dræber)medspilleren står og gnasker græs og bræger. Tjek traileren ud her.

Geoware

Min seneste artikel "Når ting får stedsans" om georelaterede teknologier og lokationsbaserede tjenester er lige blevet lagt op. Den kommer som en lille baggrundsteaser for Geoware konferencen den 7. marts i Århus.

Jeg er ret godt tilfreds med listen af talere, som har en bred spændvidde mellem de webrelaterede lokationsbaserede tjenester som Plazes.com og de mere stedsuafhængige, mobile tjenester som fx whereigo.com. Det er et meget stort og bredt felt at gabe over på bare én dag. Men vi gør forsøget og satser stærkt på, at det giver et overblik på selve dagen, fremfor at forvirre :-) Det er altid udfordringen med nye fænomener, der endnu ikke har fasttømrede definitioner, brancher og anvendelser.

Mit speciale - nu med Creative Commons licens

Jeg afleverede speciale i december-måned. Fem måneders landsforvisning til Statsbiblioteket, stedet uden wifi, service og larm, resulterede i "En undersøgelse af deltagelse i online-fællesskaber". I betragtning af hvor mange timers koncentreret arbejde man bruger på sådan et speciale, er det paradoksalt (og faktisk fuldkommen vanvittigt), at blot to mennesker i hele verden læser det - medmindre man gør en aktiv indsats, vel at mærke.

Det er derfor også ganske glimrende at unwired.dk atter er i gear, så jeg kan publicere opgaven. Det sker under en Creative Commons licens (den danske udgave åbner den 10. juni) - helt præcist en NonCommercial-ShareAlike udgave.

Kort fortalt handler specialet om at se på henholdsvis hvorfor og hvordan deltagelse i online-fællesskaber finder sted. Det er to meget store og komplicerede spørgsmål, som jeg besvarer ved først at se på hvilke sociale dynamikker man kan tale om, der lader deltagelse fungere i sociale sammenhænge. Her bruger jeg Etienne Wengers teori om Praksisfællesskaber. I anden del ser jeg på, hvorfor folk deltager i online-fællesskaber. Hvad motiverer folk til at deltage kvit og frit, og ofte bruge uanede mængder af tid på f.eks. programmering (open source), design (threadless.com) og udarbejdelse af artikler til en encyklopædi (Wikipedia). Sidstnævnte analyserer jeg som konkret case.

Til allersidst i specialet kommer jeg med en række handleanvisninger for, hvordan man kan facilitere og forbedre online-fællesskaber, så de i sidste ende bliver succesfulde.

Go' fornøjelse med det. Og skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer - det kunne bare være sjovt.

Hent "En undersøgelse af deltagelse i online-fællesskaber"