Unwired.dk

TV, der passer til en ny tid med nye medier

Det fragmenterede medielandskab og de mange forskellige kanaler ændrer den måde seere opfører sig på. Flere produktionsselskaber, tv-stationer og annoncører begynder at argumentere for, at et mindre og mere engageret publikum er mere værdifuldt end de passive seere fra Broadcast æraen. De fokuserer mere på det antal seere, der deltager i programmet og dets udvidelser i form af websites, podcasts, online tegneserier, spil osv. end dem, der blot ser med.

Det stiller samtidig store udfordringer til producenterne, når seere begynder at udvikle indhold, der omkredser tv-programmet. Derfor ser man også flere og flere eksperimenter med nye medier, hvor man kan øge seernes deltagelsesniveau. "Transmedia Storytelling" kalder medieforskeren Henry Jenkins det. (og noget tyder på, at det er et begreb de vil satse mere på hos MIT). Han mener også, at man derfor kan begynde at tale om en bevægelse fra "Appointment tv" til "Engagement tv".  Den faste ugentlige aftale med tv-kanalen, når de sender en serie er afløst af illoyalitet i form af torrent-download og online-kiggeri. Place & Time shifting er kodeordet.
 

Et par af de mest eksperimenterende og vellykkede eksempler er serierne Lost og Heroes. Heroes bagmænd fortalte på et seminar fornyligt om hvordan de håndterer udfordringerne.

Heroes er en traditionel tv-serie, der kører på et fast tidspunkt i løbet af ugen, akkurat som det altid har været. Men de har åbnet op for et væld af supplementerende aktiviteter, indholdstyper og medieplatforme, der aktiverer seerne og skaber nye indtægstveje. Fx bogen "Saving Charlie", der er et spinoff fra hovedhistorien, om en bifigur i serien, men også et selvstående medieprodukt, der sælges for $16. De supplerer også serien med en ugentlig digital tegneserie, der kan downloades eller ses på nettet, som fx Chapter 66. Biprodukterne betragtes af producenten NBC som måder at understøtte fan communitiets behov for viden om og fordybelse i seriens univers. Men tag ikke fejl(!); det er absolut også en benhård kommerciel indsats for at profitere på serien, ved at skabe helt nye indtægtskilder. Fx sponsorerer Nissan alle online-tegneserierne og ifølge co-producerne Jesse Alexander og Mark Warshaw er det i stigende grad efterspurgt fra annoncørerne:

QUESTION: Does transmedia storytelling work from an economic perspective?

                  

ALEXANDER: Absolutely. It's becoming incredibly successful  and very lucrative.

                  

WARSHAW: Advertisers keep coming back to the table and  want access to multiple properties and channels.

En anden interessant kommentar fra seminaret var, at en af de måder de bruger seerne på er omkring Hero-figurernes tilblivelse. Ugentlige afstemninger lodder seernes holdning hvilke superevne de synes er mest interessante, om de skal være onde eller gode eller om de skal kunne manipulere med ting eller mennesker.

Derudover tager de fan-fiction meget alvorligt og linker fra hovedsiden til blogs, websites og fan art, når det er godt og relevant indhold. Tjek bare den wiki, der er skabt af fans: http://heroeswiki.com/ 

Ikke overraskende, men alligevel meget eksplicit, kommer deres inspiration fra gaming universet:

ALEXANDER: My creative thinking is influenced by gaming where the story can be layered on top of the medium. We are approaching the story very differently for each channel, though.

Jeg synes Heroes er en rigtig fed case at trække frem, når man ser på anvendelsen af nye medier i en traditionel mediemæssig virkelighed. Heroes viser både vejen frem for anvendelsen af nye medier, på mediernes egne præmisser, såvel som en respektfuld noget-for-noget anvendelse af seernes eget indhold og deltagelse. Vel og mærke samtidig med, at det hele både bakker om den overordnede historie, såvel som genererer annoncekroner i stor stil.

Forestil jer, at Forbrydelsen havde brugt transmedia storytelling. Jeg tror det havde været en af de danske serier, hvor der for alvor kunne være grobund for det. Selvstændige webisodes, der fortæller om Vagns traumatiske opvækst, seerne kan kreere sit eget islandske sweatermønster og stemme om det bedste, en tegneserie om Lunds halvglemte søns oplevelser kan udskrives fra nettet, podcasts med forfatteren Stig Thorsboes kommentarer til hvert afsnit kan downloades, Live interaktivt indhold under selve afsnittet på DRs website, med quizzes, afstemninger og uddybende indhold om bifigurer osv.

Der er tonsvis af muligheder, som blot venter på at blive udnyttet af dygtige folk, der forstår at udnytte cross-media synergierne. Og så er det jo blot ærgeligt, at DR ikke kan profitere på alle de mange muligheder. Men lur mig om ikke TV2 og TV3 har transmedia storytelling-elementer på tapetet. Jeg ved at flere og flere annoncører efterhånden sukker efter nye, mere interaktive marketingsoplevelser, der engagerer kunderne på levende og dynamisk vis.   

Muggles og web 2.0

Incantations for Muggles: The Role of Ubiquitous Web 2.0 Technologies in Everyday Life
danah boyd, Doctoral Candidate, School of Information, University of California-Berkeley
Blog: www.zephoria.org/thoughts

”Muggle” udtrykket kommer fra Harry Potter. Det er dem der ikke er troldmænd og hekse, og som ikke forstår og ser magi. Mange muggles er bange for magi og dem der kan bruge den.

Vi der sidder her i salen er magikerne der kan lave de magiske ting. Hvad kræver det af os? Vi kan lave både gode og dårlige ting. Det forpligter.

Danah vil give forskellige linser at se på disse ting med. Ser man på tryllekunstnere optræde, forstår man først hvordan de gør når man kommer backstage. Det handler altså om at komme bag om tingene for at forstå dem.

En måde at forstå tingene på er at se hvilke målgrupper der eksisterer. Danah kigger på fire livsfaser:

1. Identitetsdannelse og rollenavigering
   a. Vi kigger på vores venner og skolekammerater og spejler os i dem og bruger dem som afsæt for vores egen identitet. Det handler om popularitet og udstødelse. Vi spørger hvem er jeg? Vi forstår vi ikke kan defineres individuelt, vi gør det på baggrund af andre.
   b. Prioriteter:

i. venner
ii. opmærksomhed
iii. leg
iv. sex
v. forbrug

2. Integration og koblinger til andre
a. Fra uddannelsessystemet begynder vi at bevæge os ind i arbejdslivet, som er anderledes. Vi tænker på karriere og jobs hele tiden.
b. Prioriteter:

i. sex
ii. venner
iii. penge
iv. leg
v. arbejde

3. Samfundsbidrag
a. Vi går op i hvad vi kan give tilbage til samfundet. Kan vi forbedre det og skabe progression?
b. Prioriteter:

i. arbejde
ii. familie
iii. penge
iv. magt
v. ejendom

4. Refleksion og storytelling
a. Vores bedsteforældre, der deler deres liv og erfaringer med os, og på den måde giver noget videre til de yngre generationer.
b. Prioriteter:

i. familie
ii. helbred
iii. religion
iv. hobbies
v. venner

Ved at se på de forskellige prioriteter i de forskellige livsfaser vi befinder os i, kan vi se hvilke teknologier, der er interessante for os og hvornår.

Danah kigger på forskellige networks. Bruger Facebook som et eksempel på hvor vigtigt det er ikke at sprede sin målgruppe for meget. Det handler om at køre det skarpt segmenteret. Da Facebook åbnede så meget op, at mindre søskende også begyndte at bruge det, mistede sitet magien. De ældre gad ikke bruge det længere.

Godt og interessant at se, hvordan unge soldater i Irak deler deres hverdag med deres familier og venner via social media.
Etsy.com hvor folk deler deres kreativitet og hobbies med andre.
Flickr.com hvor ældre mennesker deler billeder og kommentarer med børnebørnene.

Fire vigtige begreber, når man kigger på unges brug af teknologi og social media:

• Persistance
• Searchability
• Replicability
• Invisble Audiences

Bruger en række eksempler på unge, der slår op på MySpace og viser starwars kid, der har fået sit liv ødelagt pga. et par gutter der smed klippet med ham op på nettet.

Vi skal til at forstå det at være offentlig på en ny måde. Vi er pludselig alle offentlige. Det ændrer reglerne og hvordan tackler vi det? Alle regler og privatsfæren ændrer sig radikalt.

Unge leger med disse nybrud på alle mulige måder. Og det pisser alle de gamle af. Hvad betyder det, at man som ung har et kæmpe publikum. Fx er Twitter et ekstremt fascinerende eksempel på dette. Danah forklarer at hun har fulgt en persons liv via nettet i årevis, men pigen kender ikke Danah.

Via Facebook ved alle på et college, hvornår nogen har slået op med nogen og det er helt nyt ifht tidligere.

Det handler om arkitektur. Teknologi er arkitektur. Vi ændrer lige nu på hvordan arkitekturen ser ud.

For at tale om Harry Potter igen; hvad sker der når de magiske formularer bliver kastet tilbage på os selv igen. Hvad sker der med alle de starwars kids der er derude på nettet, når de vokser op og får børn?

Interfacedesign og simplictity

Collective Intelligence, Indeterminacy, and the Illusion of Control
Charles Armstrong, Founder/CEO, Trampoline Systems Ltd

Udfordring: Hvordan laver vi sociomimetiske systemer? Dvs. sociale systemer, der forstår hvad vi vil have som brugere.

Brugervenlighed fokuserer på interaktionen mellem menneske og maskine. Men et sociomimetisk system foregår interaktionen mellem mennesker via systemet.

Lad os gå et skridt tilbage og se hvordan msk bruger værktøj. Charles Armstrong viser billeder af chimpanser, der bruger pinde som værktøj og delfiner der bruger sten.

Viser et billede af en flinteøkse - 350.000 år gammel.

Hvad gør et værktøj let at bruge? Tre ting:

- Vi kan forstå hvordan det fungerer og hvordan det bruges = Grockability
- Vi kan forsudsige hvilken effekt det vil have = Predictability
- Vi kan se i hvilken situation det vil være nyttigt = Relevance

Lad os afprøve det på to kendte værktøjer:

En gammel automobil og dens rat. Hvordan ville en landmand, der lige havde fået den bil reagere? Det ville være umuligt for ham at forstå intuitivt. Han kommer lige fra hestevognen og over i automobilen. Dvs. det flopper fælt som godt design. Mensdet består i forståelsen af effekten af den (at bilen kører) og det består i forståelsen af hvornår den er nyttig.

Kigger også på PC'en som faktisk dumper i alle tre tilfælde ud fra ovenstående kriterier.

Hvordan kan vi gøre det nemmere i dag? Hvordan kan vi lette forståelsen af fremtidens design og interaktionsmetoder?

Kigger på to undergrundskort af Londons metro: et 100 år gammelt og et helt nyt. Forskellen er markant og det moderne vinder, fordi det er ekstremt simplificeret ifht det gamle. Det gør det nemmere at forstå. Det er en måde at bestå grockability testen på.

Vi ser et par eksempler på grafiske programmer og hvor nemme de er at forstå intuitivt. Som udgangspunkt er de ekstremt komplicerede, men det behøver de ikke være. Man behøver ikke vise alt hvad der sker bag filtrene - det handler om at reducere i brugerens perciperede kompleksitet. Kai Krause, kendt for Kai's Power Tools, forstod dette længe før mange af de andre grafiske programmer i starten af 90'erne som fx 3D studio max.

"An interface is about hiding complexity from the user its about guiding a process, without cognitive understanding of what goes on beneath." Kai Krause.

Indlægget skulle egentlig handle om kollektiv intelligens og hvordan der tages højde for det, når man designer social software. Måske gik jeg glip af noget, men jeg mener det strandede fuldstændig i et historisk funderet foredrag om interfacedesign, intuitivt design og simplicity.

Interessante pointer, men et godt eksempel på hvordan en appetizer, kan oversælge et foredrag.

Web 2.0 og Wall Street

Web 2.0 and Wall Street
Peter Bloom, Managing Director, General Atlantic LLC
William H. Janeway, Vice Chairman, Warburg Pincus

Flere og flere sensorer bruges på Wall Street, der kan registrere små bevægelser på aktiemarkederne. Børsmæglere benytter stort set alle computere til automatiske handler. Gennemsnitstiden for aktiehandler er faldet betydeligt pga computere:

9000 milisekunder for fem år siden. 30 milisekunder i dag.

Der er faktisk ingen forsinkelse på aktiehandler i dag, hvilket giver et ekstremt effektivt marked.

Web 2.0 kan lære af Wall Streets hundredeårige transaktions- og informationssystemer. Mange af de massive pengebeløb Wall Street har tjent i løbet af de mange år, er, udover sprut, kvinder og baseball billetter, blevet brugt på ikke konkurrerende forskning indenfor it og aktiehandelssystemer.

Goldman Sachs og Morgan Stanley er rollemodellerne indenfor disse systemer. Deres succes er i høj grad bygget på overlegne systemer, der sikrede dem konkurrencemæssige fordele i aktiemarkedet.

The Big Fourteen er the family indenfor aktienhandel. Det er ovenstående og firmaer som JP Morgan etc. De sidder på 95 % af al aktiehandel i hele verden. De er afhængige af at være ekstremt hurtige for at købe de aktier de ønsker. Den effektivitet og hastighed kan de kun opnå via computersystemer. Det betyder også at mængden af aktier i hver handel er også faldet betydeligt de senere år. For når det er computere der handler, kan man sagtens gå helt ned til 400 aktier per handel, hvorimod det samme antal for få år siden var knap 40.000 stk.

Tim O'Reilly laver en sammenligning mellem Google AdWords og aktier. Hvor folk handler adwords som aktier, udfra udbud og efterspørgsel-princippet. Det er også svært at prissætte den rigtige pris på adwords.

Wall Street har vist hvor langt ned man kan nedbringe forsinkelser (latency). Peter Bloom laver en sammenligning med Netflix, som de senere år har nedbragt tiden for postordrebestilte dvd'er. Men de er under pres pga. internettet og online-køb. Dvs. folks forsinkelsesaccept er nede på 1 time!

Peter Bloom: thek valueinvestors.com ud - kollektiv kuratering (udvælgelse) af aktier, hvor almindelige mennesker stemmer på aktier de mener vil gøre det godt på baggrund af oplæg. Hvornår kommer vi til at se kollektiv kuratering indenfor healthcare og forbrugsvarer?

Intro til O'Reilly Emerging Technology Conference

Turens sidste stop hedder San Diego og O'Reillys Etech conference. Jeg var sidste gang afsted i 2005 og det tema konferencen dengang tog op (Remix) er først nu for alvor spredt til hele verden. Dvs. Etech er stedet at være, hvis man skal se de små udsving på udviklingens seismograf.

Min gode kollega Anders Mogensen and yours truly vil forsøge at semi-live blogge så godt som klør fem kan følge med. Bær derfor over med slå- og stavefejl, hastige misfortolkninger, uforståelige sætningskonstruktioner, strømnedbrud på laptoppen og akut koffeinmangel.

Årets tema er Arthur C. Clarkes berømte citat: "Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic." Det er et fedt citat og det er ikke kun fordi jeg har brugt det som intro i mine foredrag i knap tre år. På mange måder indfanger det både det mindset vi tech-nørder har, men også hvordan pervasive computing bør forstås i sin grundessens. Jeg gav mit bud på magien og teknologien for en måneds tid siden.

Stay tuned og kommentér, hvis der er behov for uddybninger.

I verdens digitale smørhul

Fra Boston til the Bay Area. Fra East Coast til West Coast. Ikke blot er vejret forrygende, man siger også 'dude' og 'awesome' på umiskendeligt Beavis and Butthead'sk.

Vi er havnet i Palo Alto, der for de uindviede er en del af Silicon Valley og befinder sig en smule syd for San Francisco. Lagde ud med et besøg på IDEO - en af de første designvirksomheder, der for alvor tog den brugerdrevne tilgang til sig, med alt hvad det indebærer af etnografer, antropologer, video og rapid prototyping. Sjovt nok udspringer metodologien af den skandinaviske "participatory design" tradition, som bl.a. Pelle Ehn og Susanne Bødker står faddere til. Det fortæller IDEO ikke så meget om - til gengæld er de bedre til branding end Bødker & Co.

Men branding er trods alt ikke det eneste de mestrer. Kreativitet, diversitet og brainstorming er grundpillerne i deres designfilosofi og deres lokaler emmer af den filosofi. Lige da vi kom ind af døren, stødte vi på Tom Kelley, IDEOs grundlægger. Som fan var det ret cool... ;-) Den bedste indgangsvinkel til IDEO er i øvrigt at læse Kelleys to bøger; the Art of Innovation og Ten Faces of Innovation.

Fra IDEO gik turen videre til den danske pionérforpost, Innovation Center Denmark, som er Udenrigsministeriets forsøg på at skabe en dansk pipeline til de rare mange Venture Capital midler, Palo Alto flyder over med. Det var interessant at få mere at vide om de muligheder Centeret giver danskere, der gerne vil rykke ind i dalen. Hvadenten det er knaster eller kontor, man er ude efter er der en mulighed der. Det er noget bl.a. Atomistix har benyttet sig af. For at få adgang til VC-midler er det for mange investorer et must at man har en adresse i området. Det hænger naturligvis sammen med VC'ernes kontrolfikserethed og det dertilhørende nærhedsprincip. Det var i øvrigt interessant at høre, at Non Disclosure Agreements (beskyttelse af ens idé) ifølge folkene på centeret, er et dødt fænomen i Palo Alto. Det er en mentalitet man ikke kommer langt med. Det kan anbefales at drysse forbi deres (meget ministerielle) hjemmeside, hvor der faktisk er flere interessante artikler.

Dagen rundede af med et besøg hos Institute for the Future og en kop kaffe med en ven af huset, Alex Pang, der er forskningsdirektør på instituttet. Stødte også på Jane McGonigal, der lige er blevet ansat som Alternate Reality Gaming designer og som vi havde besøg af på NEXT2006. Alex sidder lige nu og arbejder på en bog med titlen The End of Cyberspace. Ræsonnementet i bogen er, at 'cyberspace' som begreb ikke længere giver mening. Alting er i stigende grad always on og connected. Når alt er på internettet er cyberspace ikke længere et sted vi besøger, men det sted vi bebor.

Nå, det var en længere gennemgang af dagen, der ikke lader en 7.klasses fristil om lejrskoleturen noget tilbage. Det må derfor også være passende at runde af med et: "alt i alt var det en spændende dag."

Børn og business

Et par episoder indenfor den sidste uge, har gjort mig opmærksom på, at det massive mediefokus vi for tiden oplever indenfor internet, ideer, iværksætteri osv. smitter af på børn og unge.

En god bekendt fortalte mig forleden, at hans 9 årige søn og hans kammerater har fundet på en ny leg  i skolen. De lægger filmklip op på YouTube og konkurrerer om, hvem der kan få flest hits. Filmklippene kan være alt lige fra Nintendo Wii stunts til skjulte optagelser af kammeraterne (som i øvrigt fint kan kombineres).

Anden episode var da jeg i sidste uge overhørte en diskussion mellem tre 12-13 årige knægte. En af dem spurgte de to andre om de vidste, hvad MySpace tjente penge på. Den ene svarede, at det gjorde de ikke, hvortil den tredje replicerede, at "deres forretningsmodel er da annoncer".

Begge episoder er interessante. Først og fremmest fordi det er vildt fascinerende, hvad (nogle) børn går op i i dag. Jeg mener, da jeg var 8-12 år gammel var det skolegården, fodbolden og C64'eren der trak. Ikke hvordan man skaber virale marketingseffekter og gennemskuer forretningsmodeller.

Jeg tror på mange måder børns interesser kan aflæses på som seismografers udsving. Og hvis det holder stik, vil vi i de kommende år se tendensen forstærket, med det resultatet, at alderen for de entrepeneuriske aktiviteter falder. Det handler naturligvis om, at produktionsværktøjet er blevet allemandseje og brugervenligt (webapplikationer og gadgets), mens råmaterialet er digitalt og dermed ekstremt fleksibelt (video + billeder). (Bonustip: det kommende Adobe Remix til online videoredigering og Fauxto som er online-photoshopping.)

Opmærksomhedsøkonomien har fået fat i kraven på os alle - specielt de yngre generationer - og det kommer til at kunne mærkes i de kommende år i ekstrem grad.

Geoware

Min seneste artikel "Når ting får stedsans" om georelaterede teknologier og lokationsbaserede tjenester er lige blevet lagt op. Den kommer som en lille baggrundsteaser for Geoware konferencen den 7. marts i Århus.

Jeg er ret godt tilfreds med listen af talere, som har en bred spændvidde mellem de webrelaterede lokationsbaserede tjenester som Plazes.com og de mere stedsuafhængige, mobile tjenester som fx whereigo.com. Det er et meget stort og bredt felt at gabe over på bare én dag. Men vi gør forsøget og satser stærkt på, at det giver et overblik på selve dagen, fremfor at forvirre :-) Det er altid udfordringen med nye fænomener, der endnu ikke har fasttømrede definitioner, brancher og anvendelser.

Design af visualisering...

er hottere end hot. Som jeg tidligere har skrevet om, eksperimenteres der for tiden rigtig meget med informations- og visualiseringsdesign af komplekse data.

Skal man lige have den historiske side af sagen frisket op, vil det være en god idé at nærlæse Timeline of Timelines som gi'r et godt indblik i, hvordan visualisering har udviklet sig over tid. Og Infosthetics bloggen er altid et besøg værd, hvis man skal have de nyeste cases.

Inden for den seneste måneds tid er et par ret interessante metoder for brugerdreven visualisering dukket op. Swivel.com slog dørene op i december 2006. Her kan alle udforske andres visualisering af datasæt og man kan selv bidrage til løjerne, ved at uploade datasæt og vælge hvordan de skal visualiseres. Det er dog ikke helt så gennemført som IBMs forskningsprojekt, der lige nu er i Alfa-fasen, Many Eyes (via IT-bizzen). Her kan der vælges og vrages mellem langt flere former for layout-skabeloner. Målet er intet mindre end, "to "democratize" visualization and to enable a new social kind of data analysis."

Fed udvikling og jeg er ret sikker på, der kommer en hel del mere af den slags Infoporn, som er Wired's betegnelse.

I den lidt mere håndgribelige del af visualiseringen, kommer her et nyt, fænomenalt indblik i Jeff Hahns multitouch-teknologi.

Flickr mashups

Faldt lige over en række fede Flickr mashups lavet af Mario Klingemann, der fortjener lidt link-hæder.

Clockr bruger alle billeder tagget med et ciffer fra Flickr til at skabe et digitalur - der i øvrigt også fås som screensaver til Windows.

Flickeur hiver på tilfældig vis en række billeder ud fra Flickr og skaber en slags film eller slideshow ved at lade billederne flyde sammen via forskellige effekter. Ret syret.

Og endelig Tagnautica, som er et sjovt og lækkert tag-navigationsværktøj til Flickr.