Unwired.dk

Test af 100$ laptoppen

Boston er kold på denne tid af året. Der ligger snebunker overalt, men heldigvis er vi ankommet sammen med den første spæde forårssol, som, mens vi er her, får gjort et godt indhug i sneen.

Walter Bender, director for One Laptop Per Child, er første programpunkt. På Innovation Lab er vi så småt gået i gang med planlægningen af en konference i foråret 2008 med arbejdstitlen Friendly Technology. OLPC projektet er oplagt og det er derfor ekstra interessant at mødes med Bender. Følg i øvrigt med i udviklingen på arbejdswikien: http://wiki.laptop.org/go/Home

OLPC computeren har om ikke andet, så i hvert fald sejret på det pr-mæssige plan. Det er en kraftfuld mediehistorie at ville forære laptops til alle børn i udviklingslandene. Bender fortalte, at de første testresultater fra demoprojektet i Ecuador er begyndt at tikke ind, og det er meget lovende. Alt på computeren er open source og 'hackable'. Det læringsteoretiske afsæt er Piaget og Seymour Paperts konstruktivistiske tilgang til tilværelsen, hvor al læring skal erfares via hands-on øvelser og trial-and-failure. Meget de samme tanker som LEGO læner sig opad.

Overalt i OLPC's lokaler står de små grønne laptops. Der er noget dyre-agtigt over dem, som de står rundt omkring med antenneørerne strittende op i luften. Skærmen er i gråtoner, men fantastisk skarp, selv i direkte sollys. Strømenheden er endnu ikke valgt, men de arbejder på at tilbyde forskellige løsninger, ligefra solceller til optræksenheder á la Potenco. Tastaturet er indtil videre kun på engelsk, men det skal også være på nationalsprogene. En udfordring, ifølge Bender, er, at fx et land som Nepal alene har 45 sprog...!

Vi fik demonstreret TamTam, et musikprogram, som lader børnene spille musik på computeren med et hav af instrumenter. Et problem i den henseende er, at de fleste midi-instrumentlyde er copyrightede og derfor må de i gang med at lave alle lydfilerne fra bunden af. Perspektiverne er ret interessante, når man tænker på den kulturmusikalske 'empowerment', der ligger i, at børn med ét kan skabe deres lokale musiktradition i et delevenligt og distribuerbart format. (Jeg spår en massiv udvikling i verdensmusikken de kommende årtier.)

Bender fortalte, at de har indgået et samarbejde med Electronic Arts omkring udviklingen af en særlig non-profit udgave af Sim City, som går ud på at børnene kollaborativt skaber et samfund, med byråd, valg og hele det demokratiske pivtøj. Meget cool måde at skabe demokratiprocesser på i et udviklingsland, der aldrig har haft valgret. Demokrati som en trojansk virus, der smugles ind via computerspil.

En anden ret interessant ting ved OLPC er, at de lige nu har opslået en stilling som Director of Peripheral Development. Bender forklarede, at de ser OLPC projektet som en glimrende måde at skabe udvikling i billige, lavenergi teknologiske produkter, der både kan bruges i forbindelse med laptoppen, men også af alle andre. Han nævnte skabelsen af oplagte produkter som en 100$ projektor, en 10$ dvd-afspiller osv. På en måde minder det lidt om iPod modellen, som også har skabt en underskov, eller et økosystem om man vil, af relaterede produkter, hvor ingen af parterne kan undvære hinanden.

Der er mange flere fascinerende og fantastiske perspektiver ved OLPC, som er værd at gøre opmærksom på, men det må vente til en anden gang. Jeg er dog, trods tidligere skepsis, blevet overbevist om, at det er et visionært og muligvis utopisk projekt af denne støbning, der kan rokke ved den digitale og økonomiske kløft, der befinder sig omkring syd for Middelhavet og ned. Som Bender igen og igen gjorde opmærksom på, handler det ikke om at alle børn skal have en computer; det handler om at give alle børn adgang til læring og viden, så de kan hjælpe deres land på vej ind i det 21. århundrede.

Som et lille NB, skal det tilføjes, at Bender også kunne bekræfte det, der svirrer mange rygter om på nettet, at laptoppen også kommer i en kommerciel udgave på et eller andet tidspunkt. Og det kunne faktisk godt gå hen og blive en succes, for den er faktisk dagens laptops overlegen på flere punkter.

Børn og business

Et par episoder indenfor den sidste uge, har gjort mig opmærksom på, at det massive mediefokus vi for tiden oplever indenfor internet, ideer, iværksætteri osv. smitter af på børn og unge.

En god bekendt fortalte mig forleden, at hans 9 årige søn og hans kammerater har fundet på en ny leg  i skolen. De lægger filmklip op på YouTube og konkurrerer om, hvem der kan få flest hits. Filmklippene kan være alt lige fra Nintendo Wii stunts til skjulte optagelser af kammeraterne (som i øvrigt fint kan kombineres).

Anden episode var da jeg i sidste uge overhørte en diskussion mellem tre 12-13 årige knægte. En af dem spurgte de to andre om de vidste, hvad MySpace tjente penge på. Den ene svarede, at det gjorde de ikke, hvortil den tredje replicerede, at "deres forretningsmodel er da annoncer".

Begge episoder er interessante. Først og fremmest fordi det er vildt fascinerende, hvad (nogle) børn går op i i dag. Jeg mener, da jeg var 8-12 år gammel var det skolegården, fodbolden og C64'eren der trak. Ikke hvordan man skaber virale marketingseffekter og gennemskuer forretningsmodeller.

Jeg tror på mange måder børns interesser kan aflæses på som seismografers udsving. Og hvis det holder stik, vil vi i de kommende år se tendensen forstærket, med det resultatet, at alderen for de entrepeneuriske aktiviteter falder. Det handler naturligvis om, at produktionsværktøjet er blevet allemandseje og brugervenligt (webapplikationer og gadgets), mens råmaterialet er digitalt og dermed ekstremt fleksibelt (video + billeder). (Bonustip: det kommende Adobe Remix til online videoredigering og Fauxto som er online-photoshopping.)

Opmærksomhedsøkonomien har fået fat i kraven på os alle - specielt de yngre generationer - og det kommer til at kunne mærkes i de kommende år i ekstrem grad.

De tre mest interessante ting ved Apples iPhone

"The most advanced phones are called smartphones - so they say..."

Jeg er klar over at fantasillioner af bloggere verden over, vil hamre deres lovprisninger ned på tastaturet over den nyfødte Adonis fra Apple, men ikke desto mindre må også jeg blande mig i jubelkoret af fans. (Disclosure: jeg har en lille håndfuld Apple-aktier på 3 år.)

De kommende dage og uger vil byde på masser af analyser og spekulationer om potentialet, interfacet og perspektiverne i den nye gadget. Mit take på de tre enkeltstående vigtigste teknologier er:

• Multi-touch displayet, der giver mulighed for en tillempet udgave af 10-finger systemet, drag-and-drop, bladring osv. Det er imponerende, at de har fået teknologien presset ned i et prisleje, hvor de har kunnet implementere det i produktet. Som Steve Jobs sagde under præsentationen: "Who wants a stylus? Yuck!"
• Bluetooth 2.0 + EDR, som giver hastigheder på op til 3 mbps i en radius af 100 meter, samt at den bruger væsentligt mindre strøm. Det giver mulighed for udveksling af data og narrow-casting af musik, film osv. til venner i nærheden. De har i øvrigt allerede et bluetooth-headset klar i kulissen,
• OS X - styresystemet nu i en mobiludgave er et scoop. Apples succes består, efter min mening, ikke nær så meget i designet, som i softwaren. Med andre ord: Softwaren er for Apple, hvad håret var for Samson. Ved at anvende OS X, giver det Apple præcis den samme fordel på mobile devices, som de har på de stationære + laptops.
• En fjerde bobler, der ikke tæller fordi jeg ikke kan få det bekræftet, er indbygget GPS. Den indbyggede Google Maps-funktion inkl. satelit-data, giver ikke meget mening, hvis ikke den har indbygget GPS, men det står ikke anført under tech specs'ene, så jeg venter lige med at praise den del. (Men hvis de også har fået den med i pakken, er det et funkylicious stort tigerspring de har taget.)

Hele herligheden er pakket ind i et interface, der er ekstremt enkelt, med fire overordnede menupunkter: Phone, Mail, Web og iPod. Hver for sig åbner punkterne op for et hav af andre smarte features, bl.a. widgets, som helt sikkert vil få det krible og krable i DIY-folkets fingre. Forvent VOIP widgets, filesharing, p2p tjenester, narrow-casting radio etc. indenfor meget kort tid.

(Det skal blive interessant at se om gamle Don Normans artikel "Simplicity is Highly Overrated" vil få ret i dette tilfælde, hvor han plæderer for at devices med hyperfunktionalitet og høj kompleksitet sælger bedre, end alt for enkle produkter.)

Bottomline er, at det rummer alle de forventninger jeg måtte have til produktet - og langt mere end det. Sjovt er det, at se de mange mockups, der er blevet lavet det seneste års tid. Og selvom et par af dem kommer tæt på, er der ingen af dem, der har gættet på et multitouch-display som løsningen på det grimme tastatur. iPhone er for fed, og jeg står allerede i kø til en 8 gb model ($599), når den kommer til Europa i fjerde kvartal.

For Apple fans, er det i øvrigt værd at bemærke, at Apple Computer nu bare hedder Apple. Signalet er ikke til tage fejl af: de er nu officielt consumer-electronic producent, ikke computerproducent.

Update: spørgsmålet om iPhone er åben for 3. parts software, er lidt uklart. Men som Apple Insider fortæller, er der meget der tyder på, at det er en del af planen.

Update 2: Tveskov har lavet en glimrende roundup på efterveerne af iPhone introduktionen. Specielt også de kritiske røster, der nu efter lidt drøvtygning melder sig på banen.

Grønland på nettet

Jeg er et smut i Grønland. I anledning af, at man inden for 1½ års tid får en lynhurtig internetforbindelse, holder Landsstyret en konference om de muligheder det gi'r for Grønland og dets indbyggere. Lige nu betaler man 43 øre pr. mb. Horrible priser, der sætter en stopper for al kreativitet og skabertrang på nettet.

Mit indlæg handlede om fremtidens (for)bruger, hvor jeg gav mit take på hvilket potentiale de nye medier og communitites rummer for et vidstrakt land på 2,1 mio. kvadratkilometer. Min grundlæggende pointe er, at en hurtig flatrate internetforbindelse vil bringe Grønland ind i globaliseringen på lige fod med alle andre nationer. Verden nivelleres, når internettet bliver en del af hverdagen. Jeg kom med en lang række cases fra nettets forfront, bl.a. Second Life, som jo om noget åbner op for en Grønlandsk cyberkultur, hvor selv den mest øde bygd kan deltage og producere. Fx ved at sælge grønlandske babysælspelse af bits og bytes - det må selv Greenpeace kunne acceptere.

Når Grønlands 55.000 indbyggere begynder at blogge, wiki'e, billeddele og videodele vil det give et kæmpe boost til både selvforståelse, fælles samhørighed og den grønlandske brandingproces. Jeg forestiller mig en YouTube-channel med et par grønlandske fangere, der via deres mobiltelefon laver videoklip om deres oplevelser eller en grønlandsk pige, der med Flickr-billedserier fortæller om sin dagligdag - det gode ved Grønland er nemlig at det gør sig forbasket godt på billeder, man kan næsten ikke undgå at tage fantastiske snapshots - selv en sneblind fotograf som mig gør det ok...

Udover mit indlæg talte bl.a. Finn Helmer (Giga-manden) om Grønlandsk iværksætteri, Christian Nissen fortalte om fremtidens grønlandske mediebillede, Leo Højsholt-Poulsen fra UNI-C fortalte om undervisning på nettet og Jens Godskesen, lektor på IT-U, fortæller, as I type, om hvordan man kan etablere en it-uddannelse på Grønland.

Jeg håber i første omgang, at konferencen kan fyre lidt op under den grønlandske blogging og wikipedia-produktion - det kræver ikke det store forbrug af mb. og så er det gratis. Tjek i øvrigt den grønlandske Wikipediamut ud, der er kun 53 artikler, så kan man grønlandsk er det bare om at komme i gang.

Kopiering kan jo også være godt

Lige endnu et take på kopi-snakken. Som Jan Lindhardt har sagt omkring genkloning: "Hellere en god kopi, end en dårlig original." Mesterligt sagt. Og jeg er enig. Jeg har det nemlig fint med kopier. Kopier er det synlige bevis på at noget er så godt, at man ønsker at efterligne det.

Tag nu fx biomimicry (eller på dansk Bionik, Biologi + Teknik), der er afledt af det græske bios = liv og mimesis = imitation. Grundprincippet i biomimicry er, at naturen gennem 3,8 mia. år har perfektioneret en lang række mesterlige metoder og teknikker, alle vi andre bør benytte indenfor innovation, udvikling og R&D. Den britiske fremtidsforsker Ian Pearson har sagt, at når han skal vise journalister fremtidens produkter, tager han dem med en tur ud i baghaven.

Biomimetiske principper bliver allerede så småt brugt indenfor arkitektur, design, ingeniørkunst, programmering osv. og Julian Vincent, professor ved Bath University anslår, at: "at present there is only a 10% overlap between biology and technology in terms of the mechanisms used". Der er med andre ord store muligheder i vente, for de der spotter de resterende 90% overlap. Hvordan den gode professor finder frem til den procentsats står dog hen i det uvisse...

Jeg kommer helt sikkert tilbage til temaet igen, for det er superinteressant og noget jeg følger en hel del med i. Men indtil da vil jeg anbefale, at man hører Janine Benyus fortælle om emnet. Benyous har skrevet "Biomimicry: Innovation Inspired by Nature" og er sammen med førnævnte Julian Vincents en af de førende forskere indenfor feltet.

Så altså: Det er helt fint med kopier. Der skal blot lyde et lille ønske herfra: angiv det idémæssige ophav, kreditér og lad være med at mocke folk, der kopierer din kopi. Ideelt set er der også en eller anden form for videreudvikling, der gør det interessant at bruge tid på kopien... ik' os' Digg.dk (aka digg.com), unibar.dk (facebook.com) og mitklip.dk (aka youtube.com)!

Refleksioner over Picnic’en

Det var den konference. Smuttede undervejs i den sidste paneldebat, med bl.a. Loic Le Meur og John Thackara om entrepenurship og hvordan man rejser kapital til sine projekter. Sidder lige nu i Amsterdam lufthavn og lader indtrykkene bundfældes.

Det har været en glimrende konference. Interessant at se hvor meget Amsterdam satser på at blive Europas nye hovedstad for kreativitet og innovation. Jeg fik fortalt at Amsterdam kommune har støttet Picnic ’06 med 1,5 mio. euro. Altså over 11 mio. kr. Og det er blot kommunen, så kommer det massive opbud af sponsorer og partnere til. 3000 deltagere og 70 internationale speakers taler også sit eget sprog - det er lykkes ganske godt for dem. Jeg vil dog mene, at selve det internationale opbud af deltagere haltede lidt. Det kan være de får budskabet spredt lidt mere næste år.

Hvis København vil bare i nærheden af den slags konferencer, skal de til at geare op og frem med den store pengepung. Man kan naturligvis sige, at INDEX fungerer som en del af satsningen på den internationale profil. Desværre er INDEX begrænset til designfeltet. Det kunne være interessant at skabe rammerne for en gigantisk konference og udstilling omkring ny teknologi, tjenester og ideer.

Noget af det mest påfaldende ved Picnic var den positive stemning og optimisme, der prægede alle. Der er virkelig gang i økonomien og iderigdommen har aldrig haft bedre muligheder.

Michael Naimark, media artist and researcher trak i den afsluttende paneldebat, tråde tilbage til tidligere årtiers lignende teknologifokuserede konferencer. Her havde stemingen også være præget af optimisme og troen på at noget helt nyt var ved at ske. I starten af 80’erne handlede det hele om personlige computere generelt, i starten af 90’erne var det hele virtual reality, siden kom internettet og resten er historie. Han mente dog, at denne konference er et sympton på en ny tid, og fremhævede to grunde til, at der denne gang er mere hold i optimismen:
1. Anskaffelse af og penge til teknologi ikke længere er et problem for nogen. Vi er med andre ord ikke begrænset af teknologien.
2. Det teknologiske basisniveau er tårnhøjt. De fleste kan begå sig i Photoshop, bruge nettet på højt niveau og boltre sig hjemmevante rundt blandt de forskellige teknologier.

Tanken er interessant. Jeg tror han har ret. Yngre generationer – dem der er under tyve – skelner ikke mellem om det er den virtuelle eller virkelige verden de befinder sig i. De fokuserer heller ikke på teknologien, det er de befriende ligeglade med. Det handler om det sociale, at være sammen, at kommunikere og have det sjovt. Og det er ganske afgjort den bedste og mest naturlige måde at skabe nyt indhold og ideer på.

Rough rimer på Carr

I forbindelse med nedenstående indlæg, vil jeg lige opfordre til, at man aflægger Rough Type et visit. Her boltrer it-kommentatoren Nicholas Carr sig. Bemærk her i øvrigt konnotationerne mellem Rough og Carr - det lyder som noget bidskt og aggressivt, hvilket kommentarerne stort set også allesammen er. Nogle vil måske kunne nikke genkendene til Carrs navn. Han er forfatteren til IT Doesn't Matter, som gjorde samtlige topbosser i Cisco, Microsoft, HP og Dell vrede, da han sagde, at det ikke længere handler om at købe teknologi, men om at lære at bruge den (groft sagt).

Den provokerende og snappende stil fortsætter på bloggen. Og det er fantastisk. For i disse teknologi-begejstrede tider, er det efterhånden svært at finde nogen, der brøler Halt! Råber vagt i gevær og siger Tøv en kende. Carr har det allerbedst i modvind og er en meget dygtig retoriker, der tager sine læsere alvorligt. Argumenterer man godt for sin sag, tager han altid til genmæle og enten tilbageviser argumenterne eller tager dem til sig (som regel det første ;-)).

Hans seneste kommentarer tæller bl.a. et forsvar for O'Reillys ret til at trademarke Web 2.0, en forudsigelse af MySpace's snarlige død og et fremragende og oplysende indlæg om Serendipity-begrebets (kunsten at gøre uventede fund) udfordringer med internettet som mediator.

Idealisme, kommercialisme og Web 2.0

Et temmelig sikkert interessant (og muligvis ret betydningsfuldt) blogindlæg, kan i morgen læses på O'Reilly Radaren. Mange bloggere, internet pundits og alfa nørder, vil med en stor portion skepsis og nysgerrighed i morgen kunne læse Tim O'Reillys genmæle mod blog-mobbens voldsomme udfald henover weekenden.

For de uindviede drejer det sig om intet mindre end (trommehvirvel) Web 2.0-begrebets fremtid (tror jeg). It-forlaget og konferencearrangøren O'Reilly Media opfandt begrebet tilbage i 2004 ifbm. en konference om internettets perspektiver. Jeg vil ikke gå nærmere ind i diskussionen om begrebets betydning og hvad det dækker over - men tjek O'Reillys egen definition ud og Wikipedias artikel ud, da den kommer godt omkring alle definitionerne. Det eneste jeg tror de fleste kan blive enige om er, at Web 2.0 er blevet et gigantisk paraply-buzzword, der pt. opsamler og dækker over alle nye tiltag på nettet.

Reboot - indfald og udfald

Der er blevet skrevet enormt meget om Reboot - både evalueringer, liveblogging og kommentarer står i kø for at komme til på Technorati-listen. Jeg valgte fra starten af at holde mig fra livebloggingen, eftersom jeg mente andre ville klare jobbet bedre end mig. Og kun fordi Bering mener han er den sidste, der skriver om Reboot, vil jeg give mit besyv med ;-) Samtidig har de to dage nu bundfældet sig tilstrækkeligt til, at jeg kan se hvad jeg fik ud af Reboot. Her kommer der et (må jeg indrømme) temmelig langt indlæg med lidt, forhåbentlig konstruktiv, evaluering.

Først og fremmest mener jeg, at Reboot var godt. Arrangørerne har gjort et stort og flot arbejde med at hive alle pingerne til DK. Mht. navne (i målestoksforhold) og planlægning lever Reboot fuldt og helt op til O'Reilly's Etech konference i USA.

Når det er sagt vil jeg også smide et par kritiske kommentarer med på vejen. Flere har nævnt de selvfede elementer ved Reboot og det er jeg sådan set enig i. Efter i dette forår at have været på Etech, Les Blogs og nu Reboot, mener jeg nogenlunde kvalificeret at kunne sige, at der er for meget selvbekræftelse og rygklapperi blandt alpha geeks, a-bloggere, early-adopters, e-tænkerne, frontløberne - whatever. Kald dem internettets aristokrati, teknokraterne.

Hvad sker der for Apple?

Jeg forstår det simpelthen ikke. Efter de senere år at have opbygget fantastisk street cred blandt hele folket, lige fra designere og alfa-nørder, til skolebørn og forretningsmænd, har Apple på det seneste skudt bazooka-huller i foden.

Først eksempel er fra marts måned, hvor Apple lægger sag an mod Think Secret, Apple Insider and PowerPage, for at have bragt insider-oplysninger om bl.a. iPod Shuffle før præsentationen på MacWord konferencen.

Det nyeste eksempel kan man bl.a. læse om i dagens udgave af International Herald Tribune. En ny bog om Steve Jobs udkommer om nogle uger: "iCon Steve Jobs: The Greatest Second Act in the History of Business". Problemet er blot, at Apple har krævet den trukket tilbage af udgiveren. Udgiveren har naturligvis nægtet, hvilket har resulteret i, at Apple har fjernet samtlige de bøger udgiveren har publiceret om Apples produkter fra deres butikker verden over. Efter sigende står der intet kontroversielt om Jobs i bogen, blot det sædvanlige om hans entrepeneur-evner, skilsmisse og kamp mod canceren.

Det er desværre et eklatant eksempel på, hvor kontrolfikseret Apple er blevet (eller altid har været?). Anders Foghs små-machiavelliske ledelse er intet at regne, i forhold til Jobs'. Den altafgørende forskel på Fogh og Jobs ledelse er blot, at journalister kan skrive hvad de vil om Fogh, det kan de åbenbart ikke om Jobs.

Det er derfor paradoksalt underligt at følge Apple for tiden. På den ene side beundrer jeg Jobs og Apples teknologi/design og på den anden side er det kvalmende at se, hvor lidt de forstår mekanismerne bag internettet og deres fans verdensopfattelse. Måske nogen skulle sende Steve Jobs den her bog.