Unwired.dk

Squid Labs - fremtidens værksted

Skal man finde Squid Labs er GPS udelukket. Google-mapper man adressen finder man godt nok vejnavnet og området, men det er stadig langt fra nok til at finde deres bygninger. Vi havde lejet en bil for at finde ud til lab'et og det kom til at koste mange telefonsamtaler med squid lab'eren Brian Warshawsky, at finde stedet.

Squid Labs ligger på en nedlagt naval air base. Det er et enormt stort og øde område, fyldt med kæmpe hangarer, lagerbygninger og delvist smadrede barakker. Alting er dækket af beton og asfalt. Deres kontor og værksted er indrettet i kontroltårnet for basen. For et år siden havde et filmstudie restaureret og indrettet bygningerne, så alle el installationer, toiletfaciliteter osv. er tiptop. Til al held for Squid Labs gik studiet konkurs og de kunne overtage bygningerne for ca 4 måneder siden.

Brian Warshawsky er vice president i Potenco - en Squid Lab spinoff virksomhed, som laver strømenheden til OLPC projektet. - og giver os turen rundt i faciliteterne. Der er billeder på Flickr.

Squid Labs er en sammensat enhed af nogle af de mest lyse hoveder, der er udklækket fra MIT de senere år. Saul Griffith og Colin Bulthaup startede det for få år siden og det er siden vokset til et spændende mix af 30 meget forskellige folk, både softwareingeniører, dataloger, nanoteknologiske forskere, maskiningeniører, designere osv. Pt. har de en række kommercielle projekter i gang, hvor Potenco er et af dem. Derudover Instructables.com, howtoons.org, intelligent reb og avanceret Kitesurfing udstyr. Brian forklarer, at flytningen og struktureringen af Squid Labs har taget en del mere tid, end forventet, men at der snart kommer en række endnu fortrolige ting ud af lab'et.

Overalt, hvor man kigger, ligger der cool extreme sportsudstyr, avancerede lasercutter maskiner, 3d printere og skabe fyldt med Georg Gearløs dimser. De har anskaffet sig en gammel bus med logo på siden, så de alle kan tage på kitesurfingture sammen. I kontroltårnet er der en fantastisk udsigt over San Francisco Bay og hele militærbasen. På en kæmpe landingsbane ved siden af bygningerne tester Saul en ny kite og skateboardkombination ud, iført masser af sikkerhedsudstyr.

Jeg tror på mange måder Squid Labs viser vejen for fremtidens produktionsfaciliteter. Rapid prototyping og produkthacking er nøglen til alt hvad de laver - kombineret med en umættelig nysgerrighed. Via det communitydrevne Instructables får de nye ideer og spotter samtidig talenter til virksomheden. En stor del af deres arbejdstid bruger de på social entrepeneurship og social responsibility projekter á la Potenco og howtoons. Og så er arbejdsglæden og det lystbetonede ekstremt meget i fokus. (hvilket fadølsanlægget i kontroltårnet også understreger. Det er nok i øvrigt (og forhåbentligt) det eneste flykontroltårn af den slags i verden...)

I verdens digitale smørhul

Fra Boston til the Bay Area. Fra East Coast til West Coast. Ikke blot er vejret forrygende, man siger også 'dude' og 'awesome' på umiskendeligt Beavis and Butthead'sk.

Vi er havnet i Palo Alto, der for de uindviede er en del af Silicon Valley og befinder sig en smule syd for San Francisco. Lagde ud med et besøg på IDEO - en af de første designvirksomheder, der for alvor tog den brugerdrevne tilgang til sig, med alt hvad det indebærer af etnografer, antropologer, video og rapid prototyping. Sjovt nok udspringer metodologien af den skandinaviske "participatory design" tradition, som bl.a. Pelle Ehn og Susanne Bødker står faddere til. Det fortæller IDEO ikke så meget om - til gengæld er de bedre til branding end Bødker & Co.

Men branding er trods alt ikke det eneste de mestrer. Kreativitet, diversitet og brainstorming er grundpillerne i deres designfilosofi og deres lokaler emmer af den filosofi. Lige da vi kom ind af døren, stødte vi på Tom Kelley, IDEOs grundlægger. Som fan var det ret cool... ;-) Den bedste indgangsvinkel til IDEO er i øvrigt at læse Kelleys to bøger; the Art of Innovation og Ten Faces of Innovation.

Fra IDEO gik turen videre til den danske pionérforpost, Innovation Center Denmark, som er Udenrigsministeriets forsøg på at skabe en dansk pipeline til de rare mange Venture Capital midler, Palo Alto flyder over med. Det var interessant at få mere at vide om de muligheder Centeret giver danskere, der gerne vil rykke ind i dalen. Hvadenten det er knaster eller kontor, man er ude efter er der en mulighed der. Det er noget bl.a. Atomistix har benyttet sig af. For at få adgang til VC-midler er det for mange investorer et must at man har en adresse i området. Det hænger naturligvis sammen med VC'ernes kontrolfikserethed og det dertilhørende nærhedsprincip. Det var i øvrigt interessant at høre, at Non Disclosure Agreements (beskyttelse af ens idé) ifølge folkene på centeret, er et dødt fænomen i Palo Alto. Det er en mentalitet man ikke kommer langt med. Det kan anbefales at drysse forbi deres (meget ministerielle) hjemmeside, hvor der faktisk er flere interessante artikler.

Dagen rundede af med et besøg hos Institute for the Future og en kop kaffe med en ven af huset, Alex Pang, der er forskningsdirektør på instituttet. Stødte også på Jane McGonigal, der lige er blevet ansat som Alternate Reality Gaming designer og som vi havde besøg af på NEXT2006. Alex sidder lige nu og arbejder på en bog med titlen The End of Cyberspace. Ræsonnementet i bogen er, at 'cyberspace' som begreb ikke længere giver mening. Alting er i stigende grad always on og connected. Når alt er på internettet er cyberspace ikke længere et sted vi besøger, men det sted vi bebor.

Nå, det var en længere gennemgang af dagen, der ikke lader en 7.klasses fristil om lejrskoleturen noget tilbage. Det må derfor også være passende at runde af med et: "alt i alt var det en spændende dag."

Test af 100$ laptoppen

Boston er kold på denne tid af året. Der ligger snebunker overalt, men heldigvis er vi ankommet sammen med den første spæde forårssol, som, mens vi er her, får gjort et godt indhug i sneen.

Walter Bender, director for One Laptop Per Child, er første programpunkt. På Innovation Lab er vi så småt gået i gang med planlægningen af en konference i foråret 2008 med arbejdstitlen Friendly Technology. OLPC projektet er oplagt og det er derfor ekstra interessant at mødes med Bender. Følg i øvrigt med i udviklingen på arbejdswikien: http://wiki.laptop.org/go/Home

OLPC computeren har om ikke andet, så i hvert fald sejret på det pr-mæssige plan. Det er en kraftfuld mediehistorie at ville forære laptops til alle børn i udviklingslandene. Bender fortalte, at de første testresultater fra demoprojektet i Ecuador er begyndt at tikke ind, og det er meget lovende. Alt på computeren er open source og 'hackable'. Det læringsteoretiske afsæt er Piaget og Seymour Paperts konstruktivistiske tilgang til tilværelsen, hvor al læring skal erfares via hands-on øvelser og trial-and-failure. Meget de samme tanker som LEGO læner sig opad.

Overalt i OLPC's lokaler står de små grønne laptops. Der er noget dyre-agtigt over dem, som de står rundt omkring med antenneørerne strittende op i luften. Skærmen er i gråtoner, men fantastisk skarp, selv i direkte sollys. Strømenheden er endnu ikke valgt, men de arbejder på at tilbyde forskellige løsninger, ligefra solceller til optræksenheder á la Potenco. Tastaturet er indtil videre kun på engelsk, men det skal også være på nationalsprogene. En udfordring, ifølge Bender, er, at fx et land som Nepal alene har 45 sprog...!

Vi fik demonstreret TamTam, et musikprogram, som lader børnene spille musik på computeren med et hav af instrumenter. Et problem i den henseende er, at de fleste midi-instrumentlyde er copyrightede og derfor må de i gang med at lave alle lydfilerne fra bunden af. Perspektiverne er ret interessante, når man tænker på den kulturmusikalske 'empowerment', der ligger i, at børn med ét kan skabe deres lokale musiktradition i et delevenligt og distribuerbart format. (Jeg spår en massiv udvikling i verdensmusikken de kommende årtier.)

Bender fortalte, at de har indgået et samarbejde med Electronic Arts omkring udviklingen af en særlig non-profit udgave af Sim City, som går ud på at børnene kollaborativt skaber et samfund, med byråd, valg og hele det demokratiske pivtøj. Meget cool måde at skabe demokratiprocesser på i et udviklingsland, der aldrig har haft valgret. Demokrati som en trojansk virus, der smugles ind via computerspil.

En anden ret interessant ting ved OLPC er, at de lige nu har opslået en stilling som Director of Peripheral Development. Bender forklarede, at de ser OLPC projektet som en glimrende måde at skabe udvikling i billige, lavenergi teknologiske produkter, der både kan bruges i forbindelse med laptoppen, men også af alle andre. Han nævnte skabelsen af oplagte produkter som en 100$ projektor, en 10$ dvd-afspiller osv. På en måde minder det lidt om iPod modellen, som også har skabt en underskov, eller et økosystem om man vil, af relaterede produkter, hvor ingen af parterne kan undvære hinanden.

Der er mange flere fascinerende og fantastiske perspektiver ved OLPC, som er værd at gøre opmærksom på, men det må vente til en anden gang. Jeg er dog, trods tidligere skepsis, blevet overbevist om, at det er et visionært og muligvis utopisk projekt af denne støbning, der kan rokke ved den digitale og økonomiske kløft, der befinder sig omkring syd for Middelhavet og ned. Som Bender igen og igen gjorde opmærksom på, handler det ikke om at alle børn skal have en computer; det handler om at give alle børn adgang til læring og viden, så de kan hjælpe deres land på vej ind i det 21. århundrede.

Som et lille NB, skal det tilføjes, at Bender også kunne bekræfte det, der svirrer mange rygter om på nettet, at laptoppen også kommer i en kommerciel udgave på et eller andet tidspunkt. Og det kunne faktisk godt gå hen og blive en succes, for den er faktisk dagens laptops overlegen på flere punkter.